Men væsenerne kan umuligt blive ved med at være "kosmisk døde" eller "bevidstløse". Livet skal nok, ved sin reaktion overfor væsenernes handlemåde, efterhånden bringe dem i kontakt med overholdelsen af livslovene, der jo er det samme som en hundrede procents kærlighedsmanifestation. Da denne reaktion skaber en ulykkelig skæbne for væsener, der ikke overholder livslovene, og glæde og lykke for væsener, der opfylder de samme love, bliver denne livets egen reaktion overfor det levende væsen således en udfoldelse af et vældigt og urokkeligt svar på menneskenes store spørgsmål om krigen, ulykken, lidelsen, sorgen og livsleden. Vi har jo allerede stiftet bekendtskab med mørkeprincippet i en mangfoldighed af variationer. Nævnte vi ikke netop før, at væsenet i et halvfjerdsårigt jordliv oplever døgnkredsløbet ca. 25.550 gange? – Det vil altså sige, at væsenet ikke kan undgå at komme til at se, at "mørket", hvilket her i dette tilfælde vil sige natten eller udelukkelsen fra solens lys og varme, kun er en midlertidig detalje i et kredsløb. Viser Forsynet ikke her indtil overdådighed, hvorledes mørket urokkeligt må afløses af lyset, natten må afløses af dagen, og så vi ikke, at det samme var tilfældet med årskredsløbet? – Har Forsynet ikke vist et halvfjerdsårigt menneske halvfjerdsindstyve gange i et normalt jordliv, at sommeren må følge efter vinteren? – Men halvfjerdsindstyve gange at få forevist, at vinterens døde og kolde tilstand urokkeligt må afløses af forårets og sommerens farvestrålende blomsterenge og løvsale, er da en tale, hvis mening ikke er til at tage fejl af, og i særdeleshed når man i det samme tidsrum indtil 25.550 gange på anden måde ligeledes har set, at natten ustandselig må vige for dagen, ligesom dagen må vige for natten, og at lys og mørke således umuligt kan være andet end skiftende detaljer i et kredsløb.