2438. Det er således ikke livets mening, at menneskene skal blive ved med at leve i de ulykkelige skæbners zone. I denne zone er de kun for at lære, hvad der er godt, og hvad der er ondt, kort sagt: for at blive modtagelige for og uddannet til at kunne opleve selve løsningen på livets mysterium, dette store guddommelige og absolut virkelige eventyr. Vi er her blevet vidne til, at inhuman magt er menneskehedens svøbe. Alt er underkastet magt. Folkene lever bag våben og kender kun freden i form af væbnet våbenstilstand. Alle stater og folk er bevæbnet og stoler mere på deres våben end på Guddommen. Denne inhumane magt anvendes både overfor børn og voksne. Forældre bruger nævnte magt overfor deres børn i de situationer, hvor de "straffer" dem. Staten bruger den, når den "straffer" sine indbyggere. Alt, hvad der kommer ind under begrebet "straf", hvilket vil sige: lidelser, man påfører de væsener, man mener er strafskyldige, er overtrædelse af selve livsloven. Straf er i virkeligheden hævn, der også udløses i lidelser, man påfører den, man er fjendtlig stemt overfor. Men "straf" og "hævn" kan aldrig i nogen som helst situation manifesteres uden at være direkte virkninger af total uvidenhed. Det er overtrædelsen af den evige livslov, som er udtrykt i det gamle ord: "Hævner eder ikke selv, I elskede! Men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren"." Denne lov udgør altså den uskrevne evige absolutte lov for opnåelsen af et virkeligt sandt og lykkeligt liv. Det er betingelsen for opnåelsen af den kosmiske bevidsthed og dette: at blive ét med Gud eller dette: at blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".