2628. Da væsenerne her i denne forannævnte guddommelige sfære absolut kun kan manifestere kærlighed og ikke nogen som helst form for disharmoni, antipati eller den såkaldte "ondskab", sligt kan umuligt finde sted i kærlighedens hjemstavnssfærer eller de åndelige verdener i renkultur, vil ethvert møde med et medvæsen være ligesom et møde med en elsket, være mødet med sit kærlighedsobjekt. At komme ind i denne altoverstrålende gensidige kærlighedsmanifestation med et medvæsen er kulminationsoplevelsen af den højeste ild. Det er de højeste verdeners manifestation af princippet "seksualisme". De højeste verdeners seksualisme eller oplevelse af den højeste ild forekommer således ikke her som sparsomme eller meget begrænsede af forelskelse og parringsakter udløste lys- eller salighedsglimt i en lidelsesfuld kold og mørk verden, hvis atmosfære undertiden forgifter disse lys- eller salighedsglimt, så de bliver dødbringende eller skaber ragnarok eller helvede der, hvor de som en stråle fra Guddommens eller de højeste verdeners lysvæld skulle skinne, lyse og varme for det jordiske menneske eller for alle de væsener, der endnu må vandre i livets natsorte mørkesfærer. De højeste verdeners seksualisme eller oplevelse af den højeste ild er således ikke en glimtvis eller akut oplevelse af en kunstig opretholdt sympati, således som tilfældet er med væsenet i dets enpolede tilstand i de fysiske sfærer. Den udgør derimod en permanent oplevelse af den virkelige og absolutte kærlighedsmanifestation, hvis permanente tilstand befordres eller opretholdes i kraft af den fornyelse eller livgivende kraft, der altid uundgåeligt opstår der, hvor to virkelige kærlighedsvæsener mødes og kommer i kontakt med hinanden. Denne kontakt er ikke en parringsakt eller en forplantningsproces, således som den er hos dyrene og de ufærdige mennesker, fordi den her er et vigtigt led i befordringen af reinkarnationens mulighed. Den højeste ilds primære væsener er jo ikke fysiske væsener. De er forlængst blevet fuldkomne og derfor færdige med reinkarnationen eller genfødelsen. Deres hjemstavn er derfor de højeste åndelige verdener. Den højeste ild eller udløsningen af det seksuelle princip bliver derimod at betragte som de åndelige verdeners ernæringsprincip. De åndelige væseners føde er hverken planters eller dyrs organismer, det er hverken vegetabilske eller animalske produkter. De åndelige væsener er psykiske væsener i renkultur og skal have psykisk eller åndelig næring. De åndelige væseners almentilstand eller almenbefindende er de bevidsthedstilstande, vi kalder: livslyst, glæde og salighed. En sådan tilstand i renkultur kan absolut kun få sin næring igennem væsenernes gensidige kærlighedsmanifestation og den heraf affødte gensidige og uselviske given sit liv for hinanden.