Livets Bog, bind 7
Guddommens og de levende væseners gensidige betingelse for deres eksistens som "levende væsener"
2638. Som vi igennem analyserne har set, er Guddommen og de levende væsener urokkeligt sammenknyttede i en fælles kosmisk, organisk livsoplevelses- og skabelsesevne. Uden dette kosmisk, organiske fællesskab ville al sansning, al skabelse og dermed al livsoplevelse være en total umulighed for begge parter. Uden denne urokkelige forbindelse mellem Guddommen og de levende væsener, ville Guddommen absolut ingen bevidsthed have, og de levende væsener ville ligeledes være en total umulighed. Der ville således ikke eksistere noget univers eller verdensalt. En virkelig og absolut død ville herske der, hvor livet nu evigt og urokkeligt eksisterer. Men nu er det modsatte en kendsgerning. De levende væsener og Guddommen er gensidigt forbundet i en urokkelig, kosmisk, organisk enhed. Denne Guddommens og de levende væseners urokkelige sammenknytning til en enhed er således fundamentet for al livsoplevelse, for al skabelse og dermed for hele verdensaltets eksistens som en levende altbeherskende evig Guddom og alle eksisterende levende væseners fremtræden som denne Guddoms evige og urokkelige manifestations- og oplevelsesredskaber. Uden Guddommens eksistens ville der således ikke kunne eksistere levende væsener. Og uden de levende væseners eksistens ville Guddommens eksistens ligeledes være en total umulighed.