Tilbage
  Symbol nr. 12
Livet og døden
1533.    Hvorfor udskiftningen af det levende væsens fysiske legeme ikke er identisk med "døden", men derimod udgør en virkelig livsfornyelse
1534.    Den virkelige "død" er det samme som tabet af "kosmisk bevidsthed"
1535.    De bibelske overleveringer angående den "død", som skulle blive følgen af "nydelsen af kundskabens træ", er videnskabelige kendsgerninger, manifesteret i en for de "fattige i ånden" tilpasset fortolkning
1536.    Spiralkredsløbets to halvrunder: "indvikling" og "udvikling"
1537.    "Det evige liv" er en evigt skiftende oplevelse af "liv" og "død", der igen er det samme som mentalt "lys" og "mørke" eller "velvære" og "lidelse", "intellektualitet" og "primitivitet"
1538.    "Døden" er kun en latent eller indskrænket form for oplevelse af bevidsthed, medens "livet" derimod er en kulminerende eller udvidet form for bevidsthed
1539.    Det jordiske menneske befinder sig i det evige livs "dødszone", hvorfra det i form af udvikling er i færd med at vågne til virkeligt "liv" eller "kosmisk bevidsthed"
1540.    Det "kosmiske døde" væsens fornemmelse af Guddommens største manifestationsprincipper: "lys" og "mørke"
1541.    Det "kosmisk døde" væsens "ligtegn" eller "dødsmærke"
1542.    Formålet med symbol nr. 12
1543.    Lyset og mørket, den kosmiske død, vendepunktet for "den fortabte søn" i forbindelse med symbolet
1544.    Det jordiske menneske er "den fortabte søn" ved vendepunktet
1545.    "Adam" og "Eva" i "paradisets have" kendte ikke det kosmiske lys, deres væremåde repræsenterede
1546.    Det dræbende princip eller "helvedes" kulminationsområde i forbindelse med symbolet
1547.    Hvorledes væsenets "kosmiske bevidsthed" forsvinder, og det dermed oplever at "dø døden"
1548.    Et indblik i "den guddommelige verden" eller livssfærens kulminationszone
1549.    Hvordan sprog og tale bliver overflødigt i den højere lysets sfære
1550.    I den højeste åndelige verden er bevidstheden "det synlige" og organismerne "det usynlige". "Døden" er kun "livet" i en latent form
1551.    Det "indviede" og det "uindviede" eller det "levende" og "døde" væsen, "livssfæren" og "dødssfæren", samt spiralkredsløbets øvrige fire sfærer eller riger i forbindelse med symbolet
1552.    "Nydelsen af livets træ" er det samme som glæden eller lykken i udfoldelsen af næstekærligheden og fører til "kosmisk bevidsthed" eller evnen til samtidigt at være vågen dagsbevidst i den "fysiske" og "åndelige" verden
1553.    "Det rigtige menneskerige" er kulminationen af lyset på det fysiske plan, ligesom "dyreriget" er kulminationen af mørket på det samme plan
1554.    "Mørkets" og "lysets" kontrast i "det rigtige menneskerige"
1555.    "Eva" skal ikke blive ved med at "føde sine børn med smerte"
1556.    Hvis principperne "hankøn" og "hunkøn" som specialvæsener var gældende i alle kredsløbets riger, ville enhver form for oplevelse af liv være totalt umulig
1557.    Hvordan "lyset" og "mørket" er baseret på "den højeste ild" eller det seksuelle princip
1558.    Hvorfor det jordiske menneske eller "manden" og "kvinden" må "fødes påny af vand og ånd" for at komme i "himmeriges rige"
1559.    Forskellen mellem "mandens" og "kvindens" seksualorganiske struktur indenfor den moderne kultur er ikke så stærkt afgrænset som på deres tidligere trin på udviklingsstigen
1560.    "Adam" og "Eva" bliver igennem deres seksuelle polforvandling fri af den bibelske "syndens forbandelse". De er blevet til væsener af samme køn
1561.    Væsenernes seksualisme bliver ved polforvandlingen forstærket, men bliver i sin færdigudviklede natur ufarlig, idet den har fjernet "tokønsprincippet" og dermed ejendomsbegæret og den heraf udløste skinsyge, forfølgelse og krig eller alt det såkaldte "onde"
1562.    Kun igennem den seksuelle polforvandling, kan jordmennesket hæve sig op over dyreriget til "det fuldkomne menneskes" stadium eller livssfære "himmeriges rige"
1563.    De manifestationer, der udgør dyder for dyret, er strafbare handlinger for mennesket, såsom dette at lyve, stjæle og dræbe
1564.    Evnen til at føle lyst og ulyst eller fornemmelsen af behag og ubehag udgør den dirigerende faktor bag alle former for oplevelse og manifestation af livet
1565.    Behags- og ubehagsfornemmelsens foranderlighed, spiralkredsløbet eller "den højeste ild" som bindeleddet mellem jeget og dets livsoplevelse
1566.    Mellem den seksuelle nydelse og andre former for nydelse er der ikke nogen principforskel, men kun gradsforskel
1567.    Den virkelige seksualisme eller "højeste ild" og hermed det fuldkomne liv er ligeså skjult i hankøns- og hunkønsvæsenernes seksualisme, som det sande liv er skjult i et træ under dets bladløse vinterperiode
1568.    Hvorfor "himmerige" eller dette at elske sin næste som sig selv, er en umulighed for det jordiske menneske i dets hankøns- og hunkønstilstand
1569.    Hvis de fortidige moselove ikke kolliderede med udviklingen af i dag, hvortil så "Det Nye Testamente"? - Hvortil kristendommen, verdensgenløsningen eller påbuddet om at elske sin næste som sig selv, der jo er en direkte overtrædelse af Moselovens forskrifter om kærlighed? -
1570.    "Himmeriges rige" eller en virkelig fred mellem menneskene kan ikke baseres på en organisk struktur, der betinger, at dens ophav kun kan elske en vis part af jordens mennesker, og af denne part (det modsatte køn) kun må elske ét væsen
1571.    Hvorfor "himmeriges rige" på jordens fysiske plan betinges af jordmenneskets seksuelle forvandling
1572.    Hvordan den virkelige livslykke igennem "det nye køn" opstår og gør jordmenneskets forjættelse om "fred" og "velbehagelighed" til virkelighed
1573.    Et tilbageblik over hvorledes kredsløbet bevirker væsenets skiftende oplevelse af lys og mørke, af liv og død, af ånd og materie
1574.    Igennem det seksuelle princip opleves det evige liv i form af en evigt skiftende oplevelse af lys og mørke, der igen udgør et med jeget som "fast punkt" manifesteret kredsløbsprincip, i hvilket alt er indesluttet og dermed også "indvielse", reinkarnation og skæbne
1575.    Den sansemæssige oplevelse af kredsløbsprincippet forekommer igennem sult- og mættelsesprincippet, ikke blot på ernæringsområdet, men også i alle andre foreteelser vedrørende livets oplevelse
1576.    Hvorfor det, der af det ene væsen sanses som "behag", af det andet væsen kan sanses som "ubehag"
1577.    Den af "den højeste ild" udløste polforvandling er fundamentet for al kontrastdannelse i verdensaltet og dermed for udsmykningen af det kunstværk, der hedder livet
1578.    I kraft af "den højeste ild" bliver det evige liv en ligeså evigt fortsættende oplevelse af tilfredsstillelse af "lyst" eller "længsler" og betinger derved, at alt er såre godt, er indvielse, er lys i mørket, er kærlighed eller salighed
1579.    Organismeprincippet og dets virkninger forklaret i forbindelse med symbolet
1580.    Hvorledes paradisoplevelsen forandres til oplevelse af ubehag eller livslede
1581.    Jordmenneskenes forandrede opfattelse af "paradiset" og "helvede" og den heraf følgende adgang til det næste spiralafsnit eller "det rigtige menneskerige"
1582.    Væsenernes skiftende indstilling til idealerne i de øvrige riger i spiralkredsløbet
1583.    Hvorfor der opstår noget, der hedder "det onde" og "det gode" i det levende væsen
1584.    Alle jordmennesker er på vej mod et nyt køn, igennem hvilket de vil komme til at opleve en "ny himmel" og en "ny jord" eller "himmeriges rige" i kød og blod
1585.    Dyreriget som væsenernes vendepunkt fra mørke til lys, og salighedsriget som væsenernes vendepunkt fra lys til mørke og de øvrige spiralrigers forhold hertil
1586.    Jordmenneskets begrænsede viden og den heraf følgende overtro, at det udgør universets højeste livsform eller udtryk for liv, og konsekvenserne heraf
1587.    Væsenernes bevidsthedsmæssige kapacitet i hvert af spiralens seks riger
1588.    Et lille indblik i salighedsriget
1589.    Hvorledes livet igennem energierne forplanter sig fra salighedsriget til den ydre verden
1590.    Det evige liv er ikke blot udødelighed, men det er Guddommen åbenbaret i det levende væsen, og det levende væsen åbenbaret i Guddommen