| |
Symbol nr. 12 Livet og døden |
| 1533. |
Hvorfor udskiftningen af det levende væsens fysiske legeme ikke er identisk med "døden", men derimod udgør en virkelig livsfornyelse |
| 1534. |
Den virkelige "død" er det samme som tabet af "kosmisk bevidsthed" |
| 1535. |
De bibelske overleveringer angående den "død", som skulle blive følgen af "nydelsen af kundskabens træ", er videnskabelige kendsgerninger, manifesteret i en for de "fattige i ånden" tilpasset fortolkning |
| 1536. |
Spiralkredsløbets to halvrunder: "indvikling" og "udvikling" |
| 1537. |
"Det evige liv" er en evigt skiftende oplevelse af "liv" og "død", der igen er det samme som mentalt "lys" og "mørke" eller "velvære" og "lidelse", "intellektualitet" og "primitivitet" |
| 1538. |
"Døden" er kun en latent eller indskrænket form for oplevelse af bevidsthed, medens "livet" derimod er en kulminerende eller udvidet form for bevidsthed |
| 1539. |
Det jordiske menneske befinder sig i det evige livs "dødszone", hvorfra det i form af udvikling er i færd med at vågne til virkeligt "liv" eller "kosmisk bevidsthed" |
| 1540. |
Det "kosmiske døde" væsens fornemmelse af Guddommens største manifestationsprincipper: "lys" og "mørke" |
| 1541. |
Det "kosmisk døde" væsens "ligtegn" eller "dødsmærke" |
| 1542. |
Formålet med symbol nr. 12 |
| 1543. |
Lyset og mørket, den kosmiske død, vendepunktet for "den fortabte søn" i forbindelse med symbolet |
| 1544. |
Det jordiske menneske er "den fortabte søn" ved vendepunktet |
| 1545. |
"Adam" og "Eva" i "paradisets have" kendte ikke det kosmiske lys, deres væremåde repræsenterede |
| 1546. |
Det dræbende princip eller "helvedes" kulminationsområde i forbindelse med symbolet |
| 1547. |
Hvorledes væsenets "kosmiske bevidsthed" forsvinder, og det dermed oplever at "dø døden" |
| 1548. |
Et indblik i "den guddommelige verden" eller livssfærens kulminationszone |
| 1549. |
Hvordan sprog og tale bliver overflødigt i den højere lysets sfære |
| 1550. |
I den højeste åndelige verden er bevidstheden "det synlige" og organismerne "det usynlige". "Døden" er kun "livet" i en latent form |
| 1551. |
Det "indviede" og det "uindviede" eller det "levende" og "døde" væsen, "livssfæren" og "dødssfæren", samt spiralkredsløbets øvrige fire sfærer eller riger i forbindelse med symbolet |
| 1552. |
"Nydelsen af livets træ" er det samme som glæden eller lykken i udfoldelsen af næstekærligheden og fører til "kosmisk bevidsthed" eller evnen til samtidigt at være vågen dagsbevidst i den "fysiske" og "åndelige" verden |
| 1553. |
"Det rigtige menneskerige" er kulminationen af lyset på det fysiske plan, ligesom "dyreriget" er kulminationen af mørket på det samme plan |
| 1554. |
"Mørkets" og "lysets" kontrast i "det rigtige menneskerige" |
| 1555. |
"Eva" skal ikke blive ved med at "føde sine børn med smerte" |
| 1556. |
Hvis principperne "hankøn" og "hunkøn" som specialvæsener var gældende i alle kredsløbets riger, ville enhver form for oplevelse af liv være totalt umulig |
| 1557. |
Hvordan "lyset" og "mørket" er baseret på "den højeste ild" eller det seksuelle princip |
| 1558. |
Hvorfor det jordiske menneske eller "manden" og "kvinden" må "fødes påny af vand og ånd" for at komme i "himmeriges rige" |
| 1559. |
Forskellen mellem "mandens" og "kvindens" seksualorganiske struktur indenfor den moderne kultur er ikke så stærkt afgrænset som på deres tidligere trin på udviklingsstigen |
| 1560. |
"Adam" og "Eva" bliver igennem deres seksuelle polforvandling fri af den bibelske "syndens forbandelse". De er blevet til væsener af samme køn |
| 1561. |
Væsenernes seksualisme bliver ved polforvandlingen forstærket, men bliver i sin færdigudviklede natur ufarlig, idet den har fjernet "tokønsprincippet" og dermed ejendomsbegæret og den heraf udløste skinsyge, forfølgelse og krig eller alt det såkaldte "onde" |
| 1562. |
Kun igennem den seksuelle polforvandling, kan jordmennesket hæve sig op over dyreriget til "det fuldkomne menneskes" stadium eller livssfære "himmeriges rige" |
| 1563. |
De manifestationer, der udgør dyder for dyret, er strafbare handlinger for mennesket, såsom dette at lyve, stjæle og dræbe |
| 1564. |
Evnen til at føle lyst og ulyst eller fornemmelsen af behag og ubehag udgør den dirigerende faktor bag alle former for oplevelse og manifestation af livet |
| 1565. |
Behags- og ubehagsfornemmelsens foranderlighed, spiralkredsløbet eller "den højeste ild" som bindeleddet mellem jeget og dets livsoplevelse |
| 1566. |
Mellem den seksuelle nydelse og andre former for nydelse er der ikke nogen principforskel, men kun gradsforskel |
| 1567. |
Den virkelige seksualisme eller "højeste ild" og hermed det fuldkomne liv er ligeså skjult i hankøns- og hunkønsvæsenernes seksualisme, som det sande liv er skjult i et træ under dets bladløse vinterperiode |
| 1568. |
Hvorfor "himmerige" eller dette at elske sin næste som sig selv, er en umulighed for det jordiske menneske i dets hankøns- og hunkønstilstand |
| 1569. |
Hvis de fortidige moselove ikke kolliderede med udviklingen af i dag, hvortil så "Det Nye Testamente"? - Hvortil kristendommen, verdensgenløsningen eller påbuddet om at elske sin næste som sig selv, der jo er en direkte overtrædelse af Moselovens forskrifter om kærlighed? - |
| 1570. |
"Himmeriges rige" eller en virkelig fred mellem menneskene kan ikke baseres på en organisk struktur, der betinger, at dens ophav kun kan elske en vis part af jordens mennesker, og af denne part (det modsatte køn) kun må elske ét væsen |
| 1571. |
Hvorfor "himmeriges rige" på jordens fysiske plan betinges af jordmenneskets seksuelle forvandling |
| 1572. |
Hvordan den virkelige livslykke igennem "det nye køn" opstår og gør jordmenneskets forjættelse om "fred" og "velbehagelighed" til virkelighed |
| 1573. |
Et tilbageblik over hvorledes kredsløbet bevirker væsenets skiftende oplevelse af lys og mørke, af liv og død, af ånd og materie |
| 1574. |
Igennem det seksuelle princip opleves det evige liv i form af en evigt skiftende oplevelse af lys og mørke, der igen udgør et med jeget som "fast punkt" manifesteret kredsløbsprincip, i hvilket alt er indesluttet og dermed også "indvielse", reinkarnation og skæbne |
| 1575. |
Den sansemæssige oplevelse af kredsløbsprincippet forekommer igennem sult- og mættelsesprincippet, ikke blot på ernæringsområdet, men også i alle andre foreteelser vedrørende livets oplevelse |
| 1576. |
Hvorfor det, der af det ene væsen sanses som "behag", af det andet væsen kan sanses som "ubehag" |
| 1577. |
Den af "den højeste ild" udløste polforvandling er fundamentet for al kontrastdannelse i verdensaltet og dermed for udsmykningen af det kunstværk, der hedder livet |
| 1578. |
I kraft af "den højeste ild" bliver det evige liv en ligeså evigt fortsættende oplevelse af tilfredsstillelse af "lyst" eller "længsler" og betinger derved, at alt er såre godt, er indvielse, er lys i mørket, er kærlighed eller salighed |
| 1579. |
Organismeprincippet og dets virkninger forklaret i forbindelse med symbolet |
| 1580. |
Hvorledes paradisoplevelsen forandres til oplevelse af ubehag eller livslede |
| 1581. |
Jordmenneskenes forandrede opfattelse af "paradiset" og "helvede" og den heraf følgende adgang til det næste spiralafsnit eller "det rigtige menneskerige" |
| 1582. |
Væsenernes skiftende indstilling til idealerne i de øvrige riger i spiralkredsløbet |
| 1583. |
Hvorfor der opstår noget, der hedder "det onde" og "det gode" i det levende væsen |
| 1584. |
Alle jordmennesker er på vej mod et nyt køn, igennem hvilket de vil komme til at opleve en "ny himmel" og en "ny jord" eller "himmeriges rige" i kød og blod |
| 1585. |
Dyreriget som væsenernes vendepunkt fra mørke til lys, og salighedsriget som væsenernes vendepunkt fra lys til mørke og de øvrige spiralrigers forhold hertil |
| 1586. |
Jordmenneskets begrænsede viden og den heraf følgende overtro, at det udgør universets højeste livsform eller udtryk for liv, og konsekvenserne heraf |
| 1587. |
Væsenernes bevidsthedsmæssige kapacitet i hvert af spiralens seks riger |
| 1588. |
Et lille indblik i salighedsriget |
| 1589. |
Hvorledes livet igennem energierne forplanter sig fra salighedsriget til den ydre verden |
| 1590. |
Det evige liv er ikke blot udødelighed, men det er Guddommen åbenbaret i det levende væsen, og det levende væsen åbenbaret i Guddommen |