| |
14. kapitel Den højeste ild |
| 1591. |
Hvorfor jordmennesket opfatter "hankøns-" og "hunkønstilstanden" som det eneste normale udtryk for seksualisme |
| 1592. |
Det "maskuline" væsen, for hvem det indtil hundrede procent er en livsbetingelse at besidde det "feminine" væsen |
| 1593. |
Det maskuline køns væsener er skabt til at være dødsfjender |
| 1594. |
Kærligheden til afkommet er næstekærlighed i sin mest latente form og båret af selviskhed |
| 1595. |
Hvad det maskuline princip i renkultur i væsenet betinger |
| 1596. |
Hvorfor had og mordlyst bliver det hundrede procents maskuline væsens højeste dyder og moralgrundlag |
| 1597. |
Det maskuline væsens sympati for det feminine væsen skyldes dets selvopholdelsesdrift eller kærlighed til sig selv |
| 1598. |
Hvis ikke det feminine væsen var en livsbetingelse for det maskuline væsen i renkultur. Det er ikke blot ved det "yderste hav", at Guds hånd fører og holder gudesønnen eller det levende væsen fast |
| 1599. |
I kraft af det seksuelle princips struktur kan forbindelsen mellem Gud og gudesønnen, selv i mørket, ikke afbrydes totalt |
| 1600. |
Adam vandrer imod døden og bliver urskovens brølende og havenes lydløse "hanrovdyr" eller eventyrenes "forheksede prins" |
| 1601. |
Hvorfor "det ikke var godt for Adam at være ene" og "Eva" derfor måtte blive til |
| 1602. |
Det maskuline væsen er det samme altoverskyggende, livsbetingende interesseobjekt for det feminine væsen i renkultur, som det feminine væsen er for det maskuline væsen i renkultur. De udgør begge for hinanden den sidste rest af det paradis i latent tilstand, de engang har forladt |
| 1603. |
Situationer i hvilke den fortabte gudesøn bringes til at råbe på den glemte Gud eller evige Fader |
| 1604. |
"Dyreriget" er spiralkredsløbets "dødsrige" og udviser, at de overleverede klassiske eventyr om "forheksede prinser og prinsesser" er kredsløbets eller livets sandhed, fortalt i symboler for den enfoldige eller "fattige i ånden" |
| 1605. |
Blodets bånd |
| 1606. |
Det sjælelige svanger- eller fosterskab varer ved ud over den fysiske fødsel |
| 1607. |
Den sjælelige fødsel. "Indvikling" og "udvikling" |
| 1608. |
Hvad det betyder at "dø døden" |
| 1609. |
"Den højeste ild" er Guddommens og gudesønnens flammesværd. Den er eventyrenes tryllestav |
| 1610. |
"Den højeste ilds" omdannelse af væsenet til "enkeltpolethed" og virkningerne heraf. – Den kosmiske dødsproces |
| 1611. |
Hvor i spiralkredsløbet vor analyse af "den højeste ild" begynder |
| 1612. |
Hvorfor væsenernes oprindelige dobbeltpolede tilstand nu er mystik |
| 1613. |
Tendensen til at søge imod et forsyn er ikke opfundet af mennesker, men er derimod en organisk funktion i ethvert levende væsen |
| 1614. |
Hvorledes det jordiske menneskes organiske indstilling til Forsynet bringer det til at danne Guddommen i sit eget billede og verdensaltet til en krigsskueplads mellem onde og gode magter, mellem guder og djævle |
| 1615. |
Skabelsen af Guddommen i jordmenneskets billede kulminerer og afslutter med det kirkeligt, kristne verdensbillede |
| 1616. |
Det af jordmenneskene skabte gudsbegrebs eller gudebilledes undergang på grund af materialistisk videnskab og kunnen |
| 1617. |
Det materialistiske væsen og dets hjælpeløshed overfor dets egen psyke eller sjælelige side og dets opdagelse af nødvendigheden af et forsyn |
| 1618. |
Det materialistiske væsen i "den fortabte søns" og "dødens" situationer |
| 1619. |
Adam og Eva (menneskeheden) står i dag ved lysets port, ligesom de engang stod ved mørkets port |
| 1620. |
Hvorfor "Eva" eller det "feminine" væsen ikke kan være "Guds billede" |
| 1621. |
Hvorfor "Adam" eller det "maskuline" væsen ikke kan være "Guds billede" |
| 1622. |
Hvad "Guds billede" ikke kan være, og hvad det er |
| 1623. |
Når "Adam" og "Eva" bliver til væsenet i "Guds billede" |
| 1624. |
Hvorfor ingen behøver at ængstes for den seksuelle udvikling eller polforandring i mennesket |
| 1625. |
Ægteskabet kan ikke være det absolut sikre livsfundament for alle mennesker |
| 1626. |
Den seksuelle udvikling kan ikke standses hverken af kirken eller straffeloven |
| 1627. |
Jordmenneskeheden er det mest ulykkelige væsenssamfund på jorden |
| 1628. |
Med kendskabet til mørket har jordmennesket alle forudsætninger for at kunne få klarhed over verdensstrukturen |
| 1629. |
Hvorfor religionen ikke kan blive ved med at være moralbasis for jordmenneskene |
| 1630. |
Hvorfor religionerne i dag udtrykker mørket som et "onde" |
| 1631. |
Bibelens syndefaldsberetning viser, at verdensgenløsningen og dermed religionerne ikke altid har indprentet mennesket afsky for mørket |
| 1632. |
Jordmenneskeheden har forlængst fået brug for "slangen" eller verdensgenløsningsprincippet til at vejlede sig ind i lyset, ligesom den engang havde brug for nævnte princip til at vejlede sig ind i mørket |
| 1633. |
Hvad der er tilbage for verdensgenløsningsprincippet at udrette for jordmenneskeheden |
| 1634. |
Jordmenneskenes endnu uudviklede kundskaber om "den højeste ild" og konsekvenserne heraf |
| 1635. |
Den seksuelle poltilstand betinger "den kosmiske døds" såvel som den "kosmiske bevidstheds" højeste fremtræden og alle livsstadierne herimellem |
| 1636. |
Det seksuelle polprincip ligger til grund for alle kredsløb og de heri forekommende fire årstider: vinter, forår, sommer og efterår og disses forskellige variationer |
| 1637. |
Materien eller stoffet er også underkastet kredsløbets love og befinder sig på vandring igennem stadier af faste, flydende, luftformige og stråleformige tilstande |
| 1638. |
"Den højeste ild" er Guds vilje og livets egen hjertefunktion og åndedræt |
| 1639. |
Verdensstrukturen repræsenterer hundrede procents logik, der igen er det samme som hundrede procents kærlighed |
| 1640. |
"Den højeste ilds" funktioner stadfæster Guddommens eksistens |
| 1641. |
Hvis man benægter, at verdensstrukturens helhedsåbenbaring er ren visdom og kærlighed og således er udtryk for liv |
| 1642. |
Jeget – rummet – og tiden |
| 1643. |
Det højeste "noget" i vor natur er "evigheden" og "uendeligheden", med hvilket jeget er identisk |
| 1644. |
Livets inderste kerne og dens livsbetingende tilknytning til "X2" og "X3" |
| 1645. |
Den maskuline og feminine pol danner i forbindelse med "X2" jegets livsorgan |
| 1646. |
Alle former for manifestation har rod i jegets maskuline og feminine pol |
| 1647. |
Behags- og ubehagsfornemmelsernes tilknytning til jeget udgør det levende væsen |
| 1648. |
Den højeste ild og jeget |
| 1649. |
Hvorfor den evige livsoplevelse betinges af en "ubehagstilværelse" og en "behagstilværelse" |
| 1650. |
Væsenernes seksuelle kredsløb strækker sig over to spiralkredsløb |
| 1651. |
Hankøns- og hunkønstilstanden i det jordiske menneske under omskabelse til et "nyt køn" |
| 1652. |
Hankøn og hunkøn udgør hver især kun et "halvkøn". Hvorfor disse to "halvkøn" må forenes i den seksuelle parringsakt |
| 1653. |
Væsenernes halvkønstilstand som dybeste årsag til alt mentalt mørke eller det såkaldte "onde" i verden |
| 1654. |
Nødvendigheden af skabelsen af en modsætning eller kontrast til individets evige tilværelse |
| 1655. |
Hvorledes individets søgen efter oplevelsen af sin egen evige eksistens blev til "selvopholdelsesdrift" |
| 1656. |
Udviklingen af den kontrast med hvilken individet senere skal markere sin egen evige kosmiske identitet |
| 1657. |
Hvad det vil sige at være et kulminerende "halvkønsvæsen" |
| 1658. |
Den jordiske menneskehed befinder sig i universets eller spiralkredsløbets "dødssfære" |
| 1659. |
Hvorledes "halvvæsenerne" også intellektuelt set er "halvvæsener" |
| 1660. |
Det kulminerende halvvæsens seksuelle akt er en kosmisk bro, ad hvilken det passerer "dødssfæren" |
| 1661. |
Halvvæsenets oplevelse af dets seksuelle akts kosmiske natur er ligeså elementær eller instinktmæssig som plantens oplevelse af det fysiske plan |
| 1662. |
Ligesom planten igennem kredsløbet får fysisk dagsbevidsthed og bliver "dyr", således får halvvæsenet igennem samme kredsløb "kosmisk bevidsthed" og bliver "menneske" |
| 1663. |
Foruden at vi er kommet til løsningen af "mandens" og "kvindens" mysterium, er vi også kommet til erkendelsen af, at der forud for den guddommelige befaling, "der blive lys", har eksisteret en tilsvarende guddommelig befaling, "der vorde mørke" |
| 1664. |
Hvorfor "Bibelen" og religionerne har tilsløret den guddommelige befaling om mørket som "det onde" og dets ophav som "djævelen", "satan" eller "den onde" |
| 1665. |
Hvorfor religionerne ikke kan frelse menneskeheden |
| 1666. |
Hvorledes det ses, at jordmennesket har levet under en fortidig dyrkelse af mørkets skabelse |
| 1667. |
Nødvendigheden af de seksuelle "halvkønsvæseners" omskabelse til "helkønsvæsener" |
| 1668. |
"Halvkønsvæsenet" kan kun opleve den himmelske verden som et sekund af vellystfølelse |
| 1669. |
De seksuelle organer bliver til |
| 1670. |
De seksuelle organer udgør det "allerhelligste" ved det levende væsen |
| 1671. |
Hvad Guddommen siger til gudesønnen angående seksualorganerne |
| 1672. |
Hvorfor "nøgenheds-" eller "skamfølelsen" og "figenbladet" er altbeherskende i jordmenneskets seksuelle sfære |
| 1673. |
Den seksuelle mørkesfære har ikke kunnet forhindres, hverken ved gejstlige eller verdslige myndigheder eller moralforskrifter |
| 1674. |
Den seksuelle mørkesfære er en magt, der bunder i en langt dybere årsag end den jordmenneskelige viljeføring |
| 1675. |
Den højeste ild er alle kontrasters årsag eller det evige liv rodfæstet i jeget |
| 1676. |
Hvis "helvede" eller livets mørkesfære ikke eksisterede |
| 1677. |
Hvad "helvede" eller livets mørkesfære i virkeligheden er |
| 1678. |
Udsigten fra livets allerhøjeste tinder eller fra Faderens eget udsigtspunkt |
| 1679. |
Det levende væsen og "halvkønstilstanden" |
| 1680. |
Adam og de øvrige væsener i paradiset var "helkønsvæsener" |
| 1681. |
Hvad den bibelske paradisberetning afslører bag sin ydre bogstavform |
| 1682. |
Bibelens "Adam" |
| 1683. |
Det bibelske paradis er identisk med "salighedsriget" |
| 1684. |
Væsenets liv i "salighedsriget" |
| 1685. |
Billedet af lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, symboliserer livet i "salighedsriget" |
| 1686. |
Hvordan det går til, at erindringerne bliver til "guldkopier" og "salighedsrige" |
| 1687. |
Adam i paradisets sfære |
| 1688. |
Den "dybe søvn" som Gud lod komme over Adam |
| 1689. |
Loven for kredsløbet eller hvad livet ville være, hvis der ikke eksisterede begær og tilfredsstillelse af begær |
| 1690. |
Den højeste ild som fundament for væsenets mindste- og størsteudfoldelse og dermed for Adams "dybe søvn" |
| 1691. |
Hvorfor "mineralriget" kun fremtræder som materiemasser og ikke som organismer eller legemer |
| 1692. |
Hvad der betinger stoffets fremtræden som "levende" eller "livløs" materie |
| 1693. |
Den "levende" materie og de tre "kosmos": mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos |
| 1694. |
Det er ikke så mærkeligt, at livsgådens løsning ikke kan findes i de "bevidstløse" eller "livløse" materier |
| 1695. |
Forskellen på de "levende" og "livløse" materier |
| 1696. |
En tings opfattelse som "stof" eller som selvstændige adskilte partikler eller enheder beror på et perspektivforhold |
| 1697. |
Hvorledes vegetabilske og animalske levende væsener i et bestemt perspektivforhold sanses som "stof" |
| 1698. |
Hvorfor det animalske stof registrerer velvære og smerte igennem vore nerver, medens det mineralske stof er totalt immun overfor de to foreteelser |
| 1699. |
Hvorledes materien afslører det levende væsens ånd |
| 1700. |
Hvorledes "ånden" bevirker en organismes fremtræden som "levende", "sovende" og "livløs" |
| 1701. |
Hvad der sker, når vegetabilske og animalske materier fryses |
| 1702. |
Hvorfor Adam måtte forlade paradiset |
| 1703. |
Livet i lyset eller den højeste verden, som Adam havde gennemlevet |
| 1704. |
Hvorledes Adam i lyset var døende og måtte overgå til den åndelige verdens dødssfære "salighedsriget" |
| 1705. |
Adams oplevelse i "salighedsriget" eller det bibelske paradis |
| 1706. |
Det bibelske paradis er Adams drøm om oplevelse af materialisme, mørket eller kontrasten til lyset |
| 1707. |
Adam var et i den ydre verden umanifesteret væsen og måtte derfor forvandles for at kunne blive til "mennesket i Guds billede" |
| 1708. |
Adams "ribben" |
| 1709. |
Hvad der dækker sig under begrebet "Evas skabelse" |
| 1710. |
Hvad der dækker sig under begreberne "Adam" og "Eva" |
| 1711. |
Den bibelske paradisbegivenhed var hverken "syndefald", "uddrivelse af paradiset" eller "forførelse" til "synd" |
| 1712. |
Hvorfor den bibelske paradisbegivenhed er blevet opfattet som et "onde" |
| 1713. |
Hvorledes den falske opfattelse af paradisbegivenheden ligger til grund for tilbedelse af krigens domæne som "ærens mark" |
| 1714. |
Verdensgenløserens kønslige uafhængighed og afvigelse fra det kønsbundne jordiske menneske |
| 1715. |
Hvorfor Verdensgenløserens rige ikke var af denne verden |
| 1716. |
Kristus tilhørte et andet køn end de to jordiske |
| 1717. |
Verdensgenløserens måde at kærtegne på |
| 1718. |
Mysteriet "Jesu jomfrufødsel" |
| 1719. |
Der er intet i naturen, der viser, at befrugtningsakten mellem et hankøns- og et hunkønsvæsen i sig selv er syndig eller uren |
| 1720. |
Hvis Jesus var "jomfrufødt" ville det være en anklage imod Guddommen |
| 1721. |
Jesu kærlighed var ikke en "hankøns-" eller "hunkønskærlighed" baseret på enpolsorganerne |
| 1722. |
Hvorfor troen på Jesu "jomfrufødsel" og identitet som "guddom" eller "gudesøn" kom ind i verden |
| 1723. |
Jesu liv og fremtræden var "indvielsens" eller "den store fødsels" betingende væremåde |
| 1724. |
Hvorledes "samvittighedsnag" er en bekræftelse på, at "alkærligheden" er et organisk produkt og ikke blot en viljesakt |
| 1725. |
Hvorledes "alkærligheden" er en ny sansedimension, der ligger til grund for væsenernes fremtræden med "kosmisk bevidsthed", som "messias'er" eller "verdensgenløsere" |
| 1726. |
Hvorfor Jesu væremåde blev utænkelig som model for jordmenneskelig væremåde |
| 1727. |
Den højere kærlighedens vej og den jordmenneskelige primitivitet og mentale urenhed |
| 1728. |
Hvorfor Verdensgenløserens ord, facitter og væremåde bliver mere og mere aktuelle |
| 1729. |
Den virkelige verdensfred er et mentalt temperaturspørgsmål eller et spørgsmål om sjælelig kulde og varme |
| 1730. |
Mentale ørkenterræner |
| 1731. |
Hvorfor vi ikke kan komme udenom studiet af væsenets sympatiske anlæg eller seksuelle organstruktur |
| 1732. |
Hvorfor næstekærligheden er det absolut mest nødvendige objekt for den menneskelige forskning |
| 1733. |
Menneskeheden kan ikke vente sig en virkelig verdensfred, sålænge den udgør en enhed, der kun består af "krigsceller" |
| 1734. |
Hvorfor "Kristi genkomst i skyerne", freden eller menneskehedens frelse udelukkende ligger i dette, at individet kommer til at kende sin egen psyke, dens mål og bestemmelse |
| 1735. |
Alle må nu rette deres forskning ind på alkærligheden eller næstekærligheden |
| 1736. |
Menneskehedens misforståelse og forfølgelse af deres egen højeste organiske udvikling |
| 1737. |
Trods forfølgelse med straf, bagtalelse og vanære er den seksuelle udvikling brudt ud af tusindårige moralske forestillingers indelukke |
| 1738. |
Det seksuelle begærs overdimensionering gør det til kendsgerning, at målet for den seksuelle funktion ikke kan være forplantningen alene |
| 1739. |
Det er en velsignelse, at ikke flere samlejer resulterer i befrugtning, end tilfældet er |
| 1740. |
Det overdimensionerede seksuelle begærs kollision med de autoritative moralske opfattelser og de heraf følgende konsekvenser |
| 1741. |
En seksuel udvikling, man absolut må vænne sig til at forstå og tolerere, hvis man vil undgå at være en bekæmper af skabelsen af "mennesket i Guds billede" |
| 1742. |
Hvorfor de stærkt maskulint og feminint prægede enpolede væsener nærer had til udviklingen af de højere sympatiske anlæg i mennesket |
| 1743. |
Hvad den enpolede seksualismes væsener bevirker i den jordmenneskelige skæbne |
| 1744. |
Hvad der adskiller det jordiske menneske fra dyret |
| 1745. |
Den dyriske psykes blomstring eller kulmination i det jordmenneskelige daglige liv som en ulykkelig skæbne |
| 1746. |
Den dyriske psyke befordres af jordmennesket i samme grad, som det er seksuelt enpolet, er "mand" eller "kvinde" i renkultur |
| 1747. |
Væsener hvis psyke ikke er "den rigtige mands" eller "den rigtige kvindes" |
| 1748. |
Hvorfor det ikke er "manden" eller "kvinden" i renkultur, der kan skabe kultur og virkelig fred i verden |
| 1749. |
Hvorfor de store humanister og kulturskabere ikke kan være enpolede væsener eller "mænd" og "kvinder" i renkultur |
| 1750. |
Den ny psykes kulmination i manden og kvinden er symboliseret i Bibelen som "den fortabte søns" hjemkomst og som den sæd, hvormed slangens hoved skal knuses og alle jordens slægter velsignes og væsenets omformning til at være ét med "vejen, sandheden og livet" |
| 1751. |
Bag den "mandlige" og "kvindelige" legemsform eller organisme er en ny psyke, med en langt højere oplevelsesform end den dyriske, under udvikling |
| 1752. |
Væsenernes seksuelle struktur og deres heraf bundne fremtræden som hankøn eller hunkøn i renkultur er ikke noget, man vil eller ikke vil, det er noget, man er |
| 1753. |
Den sande psykiske forskel mellem "dyr" og "menneske" |
| 1754. |
De første udslag af de sympatiske anlæg eller den humane psyke, der adskiller "mennesket" fra "dyret" |
| 1755. |
Alle selviske foretagender, såvel offentlige som private, udmunder tilsidst i uselviske foreteelser |
| 1756. |
Kræfter i mennesket, der ikke er udpræget "maskuline" eller "feminine" og derfor ikke er baseret på parringssympatien |
| 1757. |
Naturens kærlighedsmanifestation og menneskets ufærdige eller egoistiske tilstand |
| 1758. |
Hvorfor livet er retfærdigt, og universets grundtone er kærlighed |
| 1759. |
Det er de materielle tings værdi i elskovs- eller parringstilstanden, der i stor udstrækning ligger til grund for det såkaldte "onde" i verden |
| 1760. |
Det absolutte fredsrige kan ikke skabes ved eller være et blot og bart diktatur- eller magtvælde |
| 1761. |
Ingen materiel magtoverlegenhed og genial våbenfabrikation kan nogen sinde blive i stand til at afskaffe krigen eller fjendskabet mellem folkene |
| 1762. |
Hvad man må gøre, hvis man vil opnå at skabe fred i verden |
| 1763. |
Hvad der beviser, at det jordiske menneske ikke er et "dyr" i renkultur |
| 1764. |
To sæt sympatiske anlæg i det jordiske menneske |
| 1765. |
Forskellen mellem "dyr" og "menneske" |
| 1766. |
Den enpolede seksualisme udgør den fra dyreriget nedarvede foreteelse i mennesket, der sidst vil gå under |
| 1767. |
Hvorfor mennesket og ikke dyret kan føle samvittighedsnag og begå selvmord |
| 1768. |
Hvorfor det jordiske menneske udgør en fra "dyret" afvigende, begyndende ny væsensart |
| 1769. |
Hvad der vil ske, når åndsvidenskaben bliver lige så anerkendt som den materialistiske videnskab |
| 1770. |
Den materialistiske videnskab fryser alt til is, der hvor den ignorerer al religiøs eller åndelig indstilling |
| 1771. |
Den højeste ild og den heraf udløste forvandling af væsenernes organisme og livsoplevelse |
| 1772. |
Det levende væsens kosmiske dødssfære |
| 1773. |
Den sande kosmiske videns utilgængelighed for væsener, der beherskes af den dyriske selvopholdelsesdrift og de herunder henhørende forestillinger om ejendomsret, nationalisme eller alle andre former for egoismens udslag |
| 1774. |
Uden oplevelsen af spiralkredsløbets natside ville livets oplevelse være en umulighed |
| 1775. |
Spiralkredsløbet er i modsætning til de materielle kredsløb ikke et "ydre", men et "indre" kredsløb |
| 1776. |
Det jordiske menneskes forhold til nydelsen og mættelsen af "kundskabens træ" og "livets træ" |
| 1777. |
Hunger- og mættelsesprincippet er kredsløbenes fundament og bevirker, at alt må være underkastet forvandling |
| 1778. |
Hvis den højeste ild ikke eksisterede |
| 1779. |
Den højeste ild er igennem de to seksuelle poler fundamentet for livsoplevelsens lys og mørke |
| 1780. |
På grund af den højeste ild, der er hovedfaktoren i "X2" eller overbevidstheden, kan det levende væsens livsoplevelse aldrig ophøre |
| 1781. |
Det totale hankøns- og hunkønsvæsen kan kun opretholde sin tilværelse i kraft af egoisme, mord og drab |
| 1782. |
Den virkelige kærlighed i forhold til hankøns- og hunkønssympatien |
| 1783. |
Jordmenneskehedens to former for sympati: ægteskabet og næstekærligheden |
| 1784. |
Hvorfor næstekærligheden er det eneste, der kan få menneskehedens mentale isbjerge til at smelte eller dens ragnarok eller helvede til at forsvinde |
| 1785. |
Hvorfor det jordiske menneskes seksualisme er kredsløbets forvandlingsproces underkastet |
| 1786. |
Hvorfor den overleverede seksuelle morallov er sprængt og ikke mere overholdes af almenheden |
| 1787. |
De jordiske mennesker er ufærdige væsener med hensyn til at fremtræde i "Guds billede" |
| 1788. |
Modstand imod jordmenneskets naturlige seksuelle forvandling er en sabotering af Guds skabelse af "mennesket i sit billede" |
| 1789. |
Et område i den forvandlede seksualisme, der ikke er en afsporing og derfor ikke berettiger andre væseners indgriben i dens domæne |
| 1790. |
Den højeste ild udgør det fundamentale i det levende væsens overbevidsthed og dermed i reguleringen af al sansning eller livsoplevelse |
| 1791. |
Det er en livsbetingelse, at væsenet kan føle behag og ubehag eller velbefindende og ildebefindende |
| 1792. |
Det eneste eksisterende sande liv og den eneste eksisterende sande død |
| 1793. |
Hvad der bevirker eksistensen af lysets og mørkets væsener og regioner |
| 1794. |
Hvorfor det levende væsen er udødeligt |
| 1795. |
Hvorfor det seksuelle princip er et mysterium for jordmenneskeheden |
| 1796. |
Livsoplevelsens eller spiralkredsløbets kolde årstid og vinterkulde |
| 1797. |
Hvad der viser, at jordmenneskehedens mentalitet er underkastet kredsløbets love |
| 1798. |
Hvad der afslører, at jordmenneskets enpolede, seksuelle tilstand og den heraf følgende egoistiske indstilling til næsten kun er midlertidig |
| 1799. |
Jordmenneskeheden er i begyndelsen af det kosmiske kredsløbs vårbrud |
| 1800. |
Den højeste ild som livets højeste mentale eller kosmiske varmekilde |
| 1801. |
Hvorfor dyrenes og jordmenneskets ensrettede seksualisme ikke gælder igennem hele spiralkredsløbet |
| 1802. |
Den højeste ild er identisk med det levende væsens overbevidsthed eller X2 |
| 1803. |
Hvorfor den virkelige næstekærlighed kun kan blive til igennem en højere organisk udløsning af den højeste ild end den dyriske hankøns- og hunkønstilstand |
| 1804. |
Den, der vil til bunds i livsmysteriet, må lære at se, at enhver epoke i livsudviklingen befordres af en særlig seksualisme eller flamme fra den højeste ild |
| 1805. |
Kirkens og den materialistiske videnskabs kapitulation overfor menneskehedens religiøse og seksuelle mørke |
| 1806. |
En seksuel forvandling som årsag til menneskehedens mentale mørke |
| 1807. |
Næstekærligheden som organfunktion hos væsenerne er det frelsende lys i mørket |
| 1808. |
Vejen til indvielse eller "den store fødsel" |
| 1809. |
Noget skævt eller uholdbart i jordmenneskets sympatiske anlæg |
| 1810. |
Hvorfor lade forældede traditioner baserede på flokmeninger, naivitet og overtro spærre vejen for et ærligt studium af de sympatiske anlæg eller det sande næstekærlighedens princip, uden hvilken en absolut verdensfred umuligt kan skabes |
| 1811. |
Hvorledes kampen om guldet bliver til en sæd og høst af ulykkelig skæbne for sit ophav |
| 1812. |
Jordmenneskenes nuværende liv er i dominerende udstrækning kun en dressur og indbildt frihed opretholdt i kraft af propagandaløgne |
| 1813. |
Da alt velvære er et spørgsmål om kærlighed, vil kærlighed være livets fylde, dets alfa og omega |
| 1814. |
Den store underminerende faktor i skabelsen af den sande oplevelse af livet |
| 1815. |
Når de sympatiske anlæg er fuldt udviklet i væsenet |
| 1816. |
"Forelskelse" fremtræder som et dobbeltbegær: "A-begær" og "B-begær" |
| 1817. |
"A-begæret" |
| 1818. |
"A-begæret" og dets tilfredsstillelse er et symbol på den rigtige menneskelige bevidsthed, er en levning fra det himmelske paradis |
| 1819. |
"B-begæret" er den forelskedes krav om besiddelse og genelskelse af den elskede |
| 1820. |
"Ulykkelig kærlighed" er det bedste bevis for, at en forelskelse eller en parringskærlighed ikke er virkelig kærlighed |
| 1821. |
Forelskelsens B-begær er den kanal, igennem hvilken det dræbende princip behersker beboerne af jordens kontinenter og have |
| 1822. |
I ly af A-begærets stråleglans får forelskelsen den højere patos eller lysglorie, hvormed den fremtræder i livserkendelse, romaner, digte og eventyr |
| 1823. |
"De lykkelige ægteskabers zone" |
| 1824. |
Ægteskabet er degenereret hos jordmenneskene og er ikke baseret på så stærke psykiske kræfter som tidligere |
| 1825. |
Ægteskaber, der mere er baseret på det økonomiske princip og andre foreteelser end på selve parringsprincippet |
| 1826. |
Hovedårsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke primitivitet eller amoral |
| 1827. |
Dyrerigets undergang i jordmenneskets mentalitet eller psyke |
| 1828. |
Hvad den ægteskabelige degeneration udviser |
| 1829. |
Årsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke en moralsk brist, men en organisk forvandlingsproces i jordmenneskets sympatiske anlæg |
| 1830. |
Et tilbageblik over de forskellige væseners moral og amoral i og udenfor ægteskabet |
| 1831. |
A-mennesker. De lykkelige ægteskabers zone |
| 1832. |
B-mennesker. Den kosmiske døds væsener eller kosmiske lig |
| 1833. |
C-mennesker. De ulykkelige ægteskabers, skilsmissernes, skinægteskabernes og de begyndende menneskelige egenskabers væsener |
| 1834. |
Jordmenneskets fra dyreriget nedarvede parrings- eller seksuelle samlivsmetode degenererer samtidig med de højintellektuelle menneskelige egenskabers udvikling |
| 1835. |
De enpolede væseners parringsakt eller den højeste ild i mørkets sfære er den evige Guds ånd over vandene |
| 1836. |
Når den højeste ild eller alkærligheden igennem væsenernes polkonstellation er formindsket til en latent tilstand, opstår mørkets sfære |
| 1837. |
Mandens og kvindens eller hankøns- og hunkønsvæsenernes polkonstellations betydning i Guds skabelse af "mennesket i sit billede" |
| 1838. |
Dødszonens verdensbillede |
| 1839. |
Den materialistiske videnskabs livsfilosofi eller hævdelse af tilfældigheden som universets og livets første årsag er en kulminerende overtrædelse af den videnskabelige forskningsmetode, den i alle andre forhold selv kræver opfyldt som grundlag for videnskab |
| 1840. |
Den materialistiske videnskabs gudløse og af tilfældighed beherskede verdensbillede udgør den kosmiske død, der måtte blive følgen af nydelsen af "kundskabens træ" |
| 1841. |
Den evige absolutte vej til freden |
| 1842. |
Opfyldelsen af Bibelens forudsigelse med hensyn til Adam og Eva er sket fyldest |
| 1843. |
Hvis tilfældighed virkelig var væsenernes og altets opbygger og nedbryder |
| 1844. |
Hvis det levende væsens skæbnehjul kunne standses helt |
| 1845. |
Dommedagens blodige konsekvenser vil afføde en ny verdensepoke, i hvilken væsenet atter vil vågne i kosmisk bevidsthed og opleve sig ét med Faderen |
| 1846. |
Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet kan ikke opfyldes af de samme væsener |
| 1847. |
Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet er rettet til hver sin epokes særligt udviklede mennesker |
| 1848. |
Moses og Kristus som henholdsvis udgørende ægteskabsbudets og næstekærlighedsbudets store profeter |
| 1849. |
Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente |
| 1850. |
"Himmeriges rige" er ved at fødes på jorden |
| 1851. |
"D-mennesker" eller mænd, der er altfor feminine, og kvinder, der er altfor maskuline |
| 1852. |
En seksuel dragning, der afføder megen lidelse for den feminine mand |
| 1853. |
Hvorfor den primitive, maskuline mand nærer antipati mod den meget feminine eller kvindelige mand og denne antipatis udslag i forfølgelse, vold og pengeafpresning |
| 1854. |
Væsenernes afvigende seksuelle forhold som det mest yndede objekt for bagtalelsestendenser endog hos de i denne afvigelse selv implicerede væsener |
| 1855. |
Den maskuline pol i kvinden kan også blive overdimensioneret |
| 1856. |
Hvorledes en forceret udvikling af væsenets modsatte polstruktur og den heraf følgende overdimensionering af samme struktur kan opstå |
| 1857. |
Når et normalt barn forføres |
| 1858. |
Det seksuelt mindreårige er helligt og urørligt |
| 1859. |
Hvorledes den feminine eller kvindelige mand og den maskuline eller mandlige kvinde opstår |
| 1860. |
Det abnorme hos den kvindelige mand og hos den mandlige kvinde |
| 1861. |
Naturens tilbageslag og opbremsning af den afsporede seksuelle udvikling |
| 1862. |
Kunstige samliv eller ægteskaber |
| 1863. |
De enpolede væseners ægteskabelige solnedgang og den herefter følgende livets mening |
| 1864. |
Igennem polforvandlingens skærsild |
| 1865. |
Menneskets anvendelse af jungleloven er en forbrydelse |
| 1866. |
"E-mennesker" |
| 1867. |
"F-mennesker" |
| 1868. |
Uvidenhed på det seksuelle område er årsagen til nutidsmenneskets mørke skæbnedannelse |
| 1869. |
"G-mennesker". Sadisme |
| 1870. |
Hvordan de seksuelt afsporede væsener kommer tilbage til normaliteten, livet og Faderen |
| 1871. |
Hvorfor flertallet eller flokken misforstår og derfor frygter og foragter den seksuelle polforvandling |
| 1872. |
Hvad den strenge seksuelle Moselov og lignende love har betydet for jordmenneskehedens udvikling |
| 1873. |
Væsener for hvem den seksuelle Moselov og lignende morallove betød megen lidelse og nedværdigelse |
| 1874. |
Den naturlige polforvandling udgør den absolut eneste vej til den store organiske indvielse eller "den store fødsel" og behøver ikke på nogen som helst måde at frygtes |
| 1875. |
Hvorfor H-mennesket kan bevare sit såkaldte "normale" seksuelle præg igennem polforvandlingens farezone |
| 1876. |
Hvorfor det modsatte køns væsener stadig er objektet for H-menneskets seksuelle krav eller indstilling |
| 1877. |
H-menneskets forhold til det normale ægteskab |
| 1878. |
Væsenets barndoms- og ungdomsoplevelser er hovedsageligt kun repetitioner af bevidsthedsforhold, som allerede er blevet overvundne af samme væsen i dets tidligere jordliv |
| 1879. |
Jo mere fremskredent seksuelt udviklet det nuværende jordmenneske er, desto mere vil dets repetitioner af ægteskabsanlæggene indfinde sig i dets yngre stadier for tilsidst kun at indfinde sig i barnealderen som afblegede eller helt udviskede, kraftløse tendenser, der er i færd med helt at ophøre eller udgå af psyken |
| 1880. |
Den modsatte pol og H-mennesket |
| 1881. |
I-menneskets særlige næstekærlige moral og dagsbevidste totale seksuelle forvandling |
| 1882. |
I-mennesket er den fuldmodne aspirant til "den store fødsel" |
| 1883. |
H- og I-mennesker er selvskrevne disciple i verdensgenløsningens tjeneste |
| 1884. |
I-menneskets maskulinisme og feminisme er fuldkomnere end den maskulinisme og feminisme, der henholdsvis manifesteres af den ordinære mand og kvinde |
| 1885. |
"Fødselsporten" |
| 1886. |
Kosmiske glimt, kosmisk bevidsthed eller "Kristi genkomst" |
| 1887. |
J-mennesker. Den store fødsel udløser sig selv på naturlig måde ligesom den fysiske fødsel, når individet er modent dertil |
| 1888. |
Den højeste materialistiske, gudløse viden eller videnskab |
| 1889. |
Det højeste religiøse stadium på jorden |
| 1890. |
Hvorfor det fremskredne I-menneskes inkarnation eller genfødsel på jorden måtte ophøre |
| 1891. |
I-menneskets ensomhed |
| 1892. |
I-mennesket bliver ved den store fødsel til et J-menneske, et "kristusvæsen" eller et "kristusmenneske" |
| 1893. |
Den store fødsel eller den sande "Kristi genkomst" |
| 1894. |
Verdensgenløsningen og verdensgenløseren |
| 1895. |
Verdensgenløserens fysiske og psykiske kapacitet |
| 1896. |
Hvad der mangler i jordsfæren af de betingelser, på hvilke I-menneskets forvandling til J-menneske er baseret |
| 1897. |
Hvorledes jordmennesket i kraft af åndsvidenskaben nu har fået betingelser for at kunne opnå den store fødsel på jorden |
| 1898. |
Dyrets forvandling til menneske er også et spørgsmål om en forvandling af dets seksuelle struktur |
| 1899. |
Gennem den topolede seksualisme former Gud sit eget billede i kød og blod |
| 1900. |
Omkring den seksuelle forvandling fra enpolethed til topolethed |
| 1901. |
Den seksuelle polforvandling forstærker det dræbende princip, men reguleres af kredsløbsprincippet og bringer det levende væsen tilbage til lyset |
| 1902. |
I den virkelige menneskelige seksualismes eller topolethedens sfære |
| 1903. |
Det psykisk færdige J-menneske eller "gudemenneske" |
| 1904. |
Det seksuelle princip er et hunger- og mættelsesprincip |
| 1905. |
Hvorfor de enpolede væseners sansning igennem deres modsatte pol er latent eller ubevidst |
| 1906. |
Det færdige topolede menneske kan ikke få nogen fuldkommen seksuel tilfredsstillelse eller udløsning igennem en enpolet organisme |
| 1907. |
Det færdige "kristusmenneske" eller K-menneske |
| 1908. |
K-mennesket udløser den fuldkomne næstekærlighed og himmeriges rige på jorden og udgør det færdige "Guds billede" |
| 1909. |
Manden og kvinden i den endnu ufærdige topolede seksuelle udløsning |
| 1910. |
Hvad der afføder den seksuelle dragning mellem væsener af samme køn |
| 1911. |
Retsmyndighederne og væsenernes seksuelle krav |
| 1912. |
Væsenets fødsel eller inkarnation i det helt færdige topolede menneskelegeme sker ikke samtidig med væsenets mentale oplevelse af den store fødsel |
| 1913. |
Den topolede seksualisme udløser ikke forelskelse eller anden form for selvisk besiddelsestrang overfor den seksuelle partner, men er derimod kulminerende uselviskhed eller ren kærlighed |
| 1914. |
K-menneskets seksuelle følelse eller fornemmelse af den højeste ild |
| 1915. |
K-menneskets seksuelle udløsningsakt, som allerede har sit begynderstadium i det udviklede kulturmenneske |
| 1916. |
Kysset er begyndelsen til en ny seksuel udløsningsakt, der afviger fra den enpolede seksuelle akt ved ikke at være kønsbetonet |
| 1917. |
Hvad der kræves, for at den topolede seksuelle kulminationsakt igennem kysset kan finde fuldkomment sted mellem to væsener |
| 1918. |
For Guds åsyns strålevæld |
| 1919. |
Den enpolede seksuelle drift |
| 1920. |
Den seksuelle udløsning er en kulminerende kærtegnsakt og de seksuelle organer er kærtegnsorganer |
| 1921. |
Den seksuelle kulminationsfornemmelse er selve parternes indlemmelse i Guds egen atmosfære eller aura |
| 1922. |
De seksuelle organer og deres mikrovæsener er et salighedsområde |
| 1923. |
Det seksuelle område er det store kosmiske kredsløbs alfa og omega |
| 1924. |
Det levende væsens liv er ikke blot en seksuel organvirksomhed, men betinges også af andre organvirksomheder i kraft af hvilke det fuldkomne menneske og dets rige opstår |
| 1925. |
Det dræbende princips væsener udgør makrovæsenets mave- og fordøjelsesorganer |
| 1926. |
Planteriget udgør makrovæsenets muskulatur, medens salighedsenergien danner dets skelet og benbygning |
| 1927. |
De kosmiske energiers indtrængen i det levende væsens fysiske legeme og sympatiske anlæg |
| 1928. |
De sympatiske anlægs to organsæt |
| 1929. |
Den polregulerende evige livskerne |
| 1930. |
Et "handyr" i renkultur |
| 1931. |
Et "hundyr" i renkultur |
| 1932. |
De to enpolede kønstilstande som kilden til det, vi kalder "det onde" |
| 1933. |
Det gode eller det menneskelige i mennesket befordres af den latente pols tiltagen i vækst |
| 1934. |
Forskellen mellem dyrets og menneskets seksualisme |
| 1935. |
De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske |
| 1936. |
I det fuldkomne gudemenneskes rige eller tilværelsesplan tages ikke til ægte, og væsenet fødes ikke af kvinder, men ved materialisation og dør ved dematerialisation |
| 1937. |
Det maskuline og det feminine princips kredsløb kræver to kosmiske spiralkredsløb for sin totale udfoldelse |
| 1938. |
Den højeste ild er den evige ånd over vandene |