Tilbage
  14. kapitel
Den højeste ild
1591.    Hvorfor jordmennesket opfatter "hankøns-" og "hunkønstilstanden" som det eneste normale udtryk for seksualisme
1592.    Det "maskuline" væsen, for hvem det indtil hundrede procent er en livsbetingelse at besidde det "feminine" væsen
1593.    Det maskuline køns væsener er skabt til at være dødsfjender
1594.    Kærligheden til afkommet er næstekærlighed i sin mest latente form og båret af selviskhed
1595.    Hvad det maskuline princip i renkultur i væsenet betinger
1596.    Hvorfor had og mordlyst bliver det hundrede procents maskuline væsens højeste dyder og moralgrundlag
1597.    Det maskuline væsens sympati for det feminine væsen skyldes dets selvopholdelsesdrift eller kærlighed til sig selv
1598.    Hvis ikke det feminine væsen var en livsbetingelse for det maskuline væsen i renkultur. Det er ikke blot ved det "yderste hav", at Guds hånd fører og holder gudesønnen eller det levende væsen fast
1599.    I kraft af det seksuelle princips struktur kan forbindelsen mellem Gud og gudesønnen, selv i mørket, ikke afbrydes totalt
1600.    Adam vandrer imod døden og bliver urskovens brølende og havenes lydløse "hanrovdyr" eller eventyrenes "forheksede prins"
1601.    Hvorfor "det ikke var godt for Adam at være ene" og "Eva" derfor måtte blive til
1602.    Det maskuline væsen er det samme altoverskyggende, livsbetingende interesseobjekt for det feminine væsen i renkultur, som det feminine væsen er for det maskuline væsen i renkultur. De udgør begge for hinanden den sidste rest af det paradis i latent tilstand, de engang har forladt
1603.    Situationer i hvilke den fortabte gudesøn bringes til at råbe på den glemte Gud eller evige Fader
1604.    "Dyreriget" er spiralkredsløbets "dødsrige" og udviser, at de overleverede klassiske eventyr om "forheksede prinser og prinsesser" er kredsløbets eller livets sandhed, fortalt i symboler for den enfoldige eller "fattige i ånden"
1605.    Blodets bånd
1606.    Det sjælelige svanger- eller fosterskab varer ved ud over den fysiske fødsel
1607.    Den sjælelige fødsel. "Indvikling" og "udvikling"
1608.    Hvad det betyder at "dø døden"
1609.    "Den højeste ild" er Guddommens og gudesønnens flammesværd. Den er eventyrenes tryllestav
1610.    "Den højeste ilds" omdannelse af væsenet til "enkeltpolethed" og virkningerne heraf. – Den kosmiske dødsproces
1611.    Hvor i spiralkredsløbet vor analyse af "den højeste ild" begynder
1612.    Hvorfor væsenernes oprindelige dobbeltpolede tilstand nu er mystik
1613.    Tendensen til at søge imod et forsyn er ikke opfundet af mennesker, men er derimod en organisk funktion i ethvert levende væsen
1614.    Hvorledes det jordiske menneskes organiske indstilling til Forsynet bringer det til at danne Guddommen i sit eget billede og verdensaltet til en krigsskueplads mellem onde og gode magter, mellem guder og djævle
1615.    Skabelsen af Guddommen i jordmenneskets billede kulminerer og afslutter med det kirkeligt, kristne verdensbillede
1616.    Det af jordmenneskene skabte gudsbegrebs eller gudebilledes undergang på grund af materialistisk videnskab og kunnen
1617.    Det materialistiske væsen og dets hjælpeløshed overfor dets egen psyke eller sjælelige side og dets opdagelse af nødvendigheden af et forsyn
1618.    Det materialistiske væsen i "den fortabte søns" og "dødens" situationer
1619.    Adam og Eva (menneskeheden) står i dag ved lysets port, ligesom de engang stod ved mørkets port
1620.    Hvorfor "Eva" eller det "feminine" væsen ikke kan være "Guds billede"
1621.    Hvorfor "Adam" eller det "maskuline" væsen ikke kan være "Guds billede"
1622.    Hvad "Guds billede" ikke kan være, og hvad det er
1623.    Når "Adam" og "Eva" bliver til væsenet i "Guds billede"
1624.    Hvorfor ingen behøver at ængstes for den seksuelle udvikling eller polforandring i mennesket
1625.    Ægteskabet kan ikke være det absolut sikre livsfundament for alle mennesker
1626.    Den seksuelle udvikling kan ikke standses hverken af kirken eller straffeloven
1627.    Jordmenneskeheden er det mest ulykkelige væsenssamfund på jorden
1628.    Med kendskabet til mørket har jordmennesket alle forudsætninger for at kunne få klarhed over verdensstrukturen
1629.    Hvorfor religionen ikke kan blive ved med at være moralbasis for jordmenneskene
1630.    Hvorfor religionerne i dag udtrykker mørket som et "onde"
1631.    Bibelens syndefaldsberetning viser, at verdensgenløsningen og dermed religionerne ikke altid har indprentet mennesket afsky for mørket
1632.    Jordmenneskeheden har forlængst fået brug for "slangen" eller verdensgenløsningsprincippet til at vejlede sig ind i lyset, ligesom den engang havde brug for nævnte princip til at vejlede sig ind i mørket
1633.    Hvad der er tilbage for verdensgenløsningsprincippet at udrette for jordmenneskeheden
1634.    Jordmenneskenes endnu uudviklede kundskaber om "den højeste ild" og konsekvenserne heraf
1635.    Den seksuelle poltilstand betinger "den kosmiske døds" såvel som den "kosmiske bevidstheds" højeste fremtræden og alle livsstadierne herimellem
1636.    Det seksuelle polprincip ligger til grund for alle kredsløb og de heri forekommende fire årstider: vinter, forår, sommer og efterår og disses forskellige variationer
1637.    Materien eller stoffet er også underkastet kredsløbets love og befinder sig på vandring igennem stadier af faste, flydende, luftformige og stråleformige tilstande
1638.    "Den højeste ild" er Guds vilje og livets egen hjertefunktion og åndedræt
1639.    Verdensstrukturen repræsenterer hundrede procents logik, der igen er det samme som hundrede procents kærlighed
1640.    "Den højeste ilds" funktioner stadfæster Guddommens eksistens
1641.    Hvis man benægter, at verdensstrukturens helhedsåbenbaring er ren visdom og kærlighed og således er udtryk for liv
1642.    Jeget – rummet – og tiden
1643.    Det højeste "noget" i vor natur er "evigheden" og "uendeligheden", med hvilket jeget er identisk
1644.    Livets inderste kerne og dens livsbetingende tilknytning til "X2" og "X3"
1645.    Den maskuline og feminine pol danner i forbindelse med "X2" jegets livsorgan
1646.    Alle former for manifestation har rod i jegets maskuline og feminine pol
1647.    Behags- og ubehagsfornemmelsernes tilknytning til jeget udgør det levende væsen
1648.    Den højeste ild og jeget
1649.    Hvorfor den evige livsoplevelse betinges af en "ubehagstilværelse" og en "behagstilværelse"
1650.    Væsenernes seksuelle kredsløb strækker sig over to spiralkredsløb
1651.    Hankøns- og hunkønstilstanden i det jordiske menneske under omskabelse til et "nyt køn"
1652.    Hankøn og hunkøn udgør hver især kun et "halvkøn". Hvorfor disse to "halvkøn" må forenes i den seksuelle parringsakt
1653.    Væsenernes halvkønstilstand som dybeste årsag til alt mentalt mørke eller det såkaldte "onde" i verden
1654.    Nødvendigheden af skabelsen af en modsætning eller kontrast til individets evige tilværelse
1655.    Hvorledes individets søgen efter oplevelsen af sin egen evige eksistens blev til "selvopholdelsesdrift"
1656.    Udviklingen af den kontrast med hvilken individet senere skal markere sin egen evige kosmiske identitet
1657.    Hvad det vil sige at være et kulminerende "halvkønsvæsen"
1658.    Den jordiske menneskehed befinder sig i universets eller spiralkredsløbets "dødssfære"
1659.    Hvorledes "halvvæsenerne" også intellektuelt set er "halvvæsener"
1660.    Det kulminerende halvvæsens seksuelle akt er en kosmisk bro, ad hvilken det passerer "dødssfæren"
1661.    Halvvæsenets oplevelse af dets seksuelle akts kosmiske natur er ligeså elementær eller instinktmæssig som plantens oplevelse af det fysiske plan
1662.    Ligesom planten igennem kredsløbet får fysisk dagsbevidsthed og bliver "dyr", således får halvvæsenet igennem samme kredsløb "kosmisk bevidsthed" og bliver "menneske"
1663.    Foruden at vi er kommet til løsningen af "mandens" og "kvindens" mysterium, er vi også kommet til erkendelsen af, at der forud for den guddommelige befaling, "der blive lys", har eksisteret en tilsvarende guddommelig befaling, "der vorde mørke"
1664.    Hvorfor "Bibelen" og religionerne har tilsløret den guddommelige befaling om mørket som "det onde" og dets ophav som "djævelen", "satan" eller "den onde"
1665.    Hvorfor religionerne ikke kan frelse menneskeheden
1666.    Hvorledes det ses, at jordmennesket har levet under en fortidig dyrkelse af mørkets skabelse
1667.    Nødvendigheden af de seksuelle "halvkønsvæseners" omskabelse til "helkønsvæsener"
1668.    "Halvkønsvæsenet" kan kun opleve den himmelske verden som et sekund af vellystfølelse
1669.    De seksuelle organer bliver til
1670.    De seksuelle organer udgør det "allerhelligste" ved det levende væsen
1671.    Hvad Guddommen siger til gudesønnen angående seksualorganerne
1672.    Hvorfor "nøgenheds-" eller "skamfølelsen" og "figenbladet" er altbeherskende i jordmenneskets seksuelle sfære
1673.    Den seksuelle mørkesfære har ikke kunnet forhindres, hverken ved gejstlige eller verdslige myndigheder eller moralforskrifter
1674.    Den seksuelle mørkesfære er en magt, der bunder i en langt dybere årsag end den jordmenneskelige viljeføring
1675.    Den højeste ild er alle kontrasters årsag eller det evige liv rodfæstet i jeget
1676.    Hvis "helvede" eller livets mørkesfære ikke eksisterede
1677.    Hvad "helvede" eller livets mørkesfære i virkeligheden er
1678.    Udsigten fra livets allerhøjeste tinder eller fra Faderens eget udsigtspunkt
1679.    Det levende væsen og "halvkønstilstanden"
1680.    Adam og de øvrige væsener i paradiset var "helkønsvæsener"
1681.    Hvad den bibelske paradisberetning afslører bag sin ydre bogstavform
1682.    Bibelens "Adam"
1683.    Det bibelske paradis er identisk med "salighedsriget"
1684.    Væsenets liv i "salighedsriget"
1685.    Billedet af lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, symboliserer livet i "salighedsriget"
1686.    Hvordan det går til, at erindringerne bliver til "guldkopier" og "salighedsrige"
1687.    Adam i paradisets sfære
1688.    Den "dybe søvn" som Gud lod komme over Adam
1689.    Loven for kredsløbet eller hvad livet ville være, hvis der ikke eksisterede begær og tilfredsstillelse af begær
1690.    Den højeste ild som fundament for væsenets mindste- og størsteudfoldelse og dermed for Adams "dybe søvn"
1691.    Hvorfor "mineralriget" kun fremtræder som materiemasser og ikke som organismer eller legemer
1692.    Hvad der betinger stoffets fremtræden som "levende" eller "livløs" materie
1693.    Den "levende" materie og de tre "kosmos": mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos
1694.    Det er ikke så mærkeligt, at livsgådens løsning ikke kan findes i de "bevidstløse" eller "livløse" materier
1695.    Forskellen på de "levende" og "livløse" materier
1696.    En tings opfattelse som "stof" eller som selvstændige adskilte partikler eller enheder beror på et perspektivforhold
1697.    Hvorledes vegetabilske og animalske levende væsener i et bestemt perspektivforhold sanses som "stof"
1698.    Hvorfor det animalske stof registrerer velvære og smerte igennem vore nerver, medens det mineralske stof er totalt immun overfor de to foreteelser
1699.    Hvorledes materien afslører det levende væsens ånd
1700.    Hvorledes "ånden" bevirker en organismes fremtræden som "levende", "sovende" og "livløs"
1701.    Hvad der sker, når vegetabilske og animalske materier fryses
1702.    Hvorfor Adam måtte forlade paradiset
1703.    Livet i lyset eller den højeste verden, som Adam havde gennemlevet
1704.    Hvorledes Adam i lyset var døende og måtte overgå til den åndelige verdens dødssfære "salighedsriget"
1705.    Adams oplevelse i "salighedsriget" eller det bibelske paradis
1706.    Det bibelske paradis er Adams drøm om oplevelse af materialisme, mørket eller kontrasten til lyset
1707.    Adam var et i den ydre verden umanifesteret væsen og måtte derfor forvandles for at kunne blive til "mennesket i Guds billede"
1708.    Adams "ribben"
1709.    Hvad der dækker sig under begrebet "Evas skabelse"
1710.    Hvad der dækker sig under begreberne "Adam" og "Eva"
1711.    Den bibelske paradisbegivenhed var hverken "syndefald", "uddrivelse af paradiset" eller "forførelse" til "synd"
1712.    Hvorfor den bibelske paradisbegivenhed er blevet opfattet som et "onde"
1713.    Hvorledes den falske opfattelse af paradisbegivenheden ligger til grund for tilbedelse af krigens domæne som "ærens mark"
1714.    Verdensgenløserens kønslige uafhængighed og afvigelse fra det kønsbundne jordiske menneske
1715.    Hvorfor Verdensgenløserens rige ikke var af denne verden
1716.    Kristus tilhørte et andet køn end de to jordiske
1717.    Verdensgenløserens måde at kærtegne på
1718.    Mysteriet "Jesu jomfrufødsel"
1719.    Der er intet i naturen, der viser, at befrugtningsakten mellem et hankøns- og et hunkønsvæsen i sig selv er syndig eller uren
1720.    Hvis Jesus var "jomfrufødt" ville det være en anklage imod Guddommen
1721.    Jesu kærlighed var ikke en "hankøns-" eller "hunkønskærlighed" baseret på enpolsorganerne
1722.    Hvorfor troen på Jesu "jomfrufødsel" og identitet som "guddom" eller "gudesøn" kom ind i verden
1723.    Jesu liv og fremtræden var "indvielsens" eller "den store fødsels" betingende væremåde
1724.    Hvorledes "samvittighedsnag" er en bekræftelse på, at "alkærligheden" er et organisk produkt og ikke blot en viljesakt
1725.    Hvorledes "alkærligheden" er en ny sansedimension, der ligger til grund for væsenernes fremtræden med "kosmisk bevidsthed", som "messias'er" eller "verdensgenløsere"
1726.    Hvorfor Jesu væremåde blev utænkelig som model for jordmenneskelig væremåde
1727.    Den højere kærlighedens vej og den jordmenneskelige primitivitet og mentale urenhed
1728.    Hvorfor Verdensgenløserens ord, facitter og væremåde bliver mere og mere aktuelle
1729.    Den virkelige verdensfred er et mentalt temperaturspørgsmål eller et spørgsmål om sjælelig kulde og varme
1730.    Mentale ørkenterræner
1731.    Hvorfor vi ikke kan komme udenom studiet af væsenets sympatiske anlæg eller seksuelle organstruktur
1732.    Hvorfor næstekærligheden er det absolut mest nødvendige objekt for den menneskelige forskning
1733.    Menneskeheden kan ikke vente sig en virkelig verdensfred, sålænge den udgør en enhed, der kun består af "krigsceller"
1734.    Hvorfor "Kristi genkomst i skyerne", freden eller menneskehedens frelse udelukkende ligger i dette, at individet kommer til at kende sin egen psyke, dens mål og bestemmelse
1735.    Alle må nu rette deres forskning ind på alkærligheden eller næstekærligheden
1736.    Menneskehedens misforståelse og forfølgelse af deres egen højeste organiske udvikling
1737.    Trods forfølgelse med straf, bagtalelse og vanære er den seksuelle udvikling brudt ud af tusindårige moralske forestillingers indelukke
1738.    Det seksuelle begærs overdimensionering gør det til kendsgerning, at målet for den seksuelle funktion ikke kan være forplantningen alene
1739.    Det er en velsignelse, at ikke flere samlejer resulterer i befrugtning, end tilfældet er
1740.    Det overdimensionerede seksuelle begærs kollision med de autoritative moralske opfattelser og de heraf følgende konsekvenser
1741.    En seksuel udvikling, man absolut må vænne sig til at forstå og tolerere, hvis man vil undgå at være en bekæmper af skabelsen af "mennesket i Guds billede"
1742.    Hvorfor de stærkt maskulint og feminint prægede enpolede væsener nærer had til udviklingen af de højere sympatiske anlæg i mennesket
1743.    Hvad den enpolede seksualismes væsener bevirker i den jordmenneskelige skæbne
1744.    Hvad der adskiller det jordiske menneske fra dyret
1745.    Den dyriske psykes blomstring eller kulmination i det jordmenneskelige daglige liv som en ulykkelig skæbne
1746.    Den dyriske psyke befordres af jordmennesket i samme grad, som det er seksuelt enpolet, er "mand" eller "kvinde" i renkultur
1747.    Væsener hvis psyke ikke er "den rigtige mands" eller "den rigtige kvindes"
1748.    Hvorfor det ikke er "manden" eller "kvinden" i renkultur, der kan skabe kultur og virkelig fred i verden
1749.    Hvorfor de store humanister og kulturskabere ikke kan være enpolede væsener eller "mænd" og "kvinder" i renkultur
1750.    Den ny psykes kulmination i manden og kvinden er symboliseret i Bibelen som "den fortabte søns" hjemkomst og som den sæd, hvormed slangens hoved skal knuses og alle jordens slægter velsignes og væsenets omformning til at være ét med "vejen, sandheden og livet"
1751.    Bag den "mandlige" og "kvindelige" legemsform eller organisme er en ny psyke, med en langt højere oplevelsesform end den dyriske, under udvikling
1752.    Væsenernes seksuelle struktur og deres heraf bundne fremtræden som hankøn eller hunkøn i renkultur er ikke noget, man vil eller ikke vil, det er noget, man er
1753.    Den sande psykiske forskel mellem "dyr" og "menneske"
1754.    De første udslag af de sympatiske anlæg eller den humane psyke, der adskiller "mennesket" fra "dyret"
1755.    Alle selviske foretagender, såvel offentlige som private, udmunder tilsidst i uselviske foreteelser
1756.    Kræfter i mennesket, der ikke er udpræget "maskuline" eller "feminine" og derfor ikke er baseret på parringssympatien
1757.    Naturens kærlighedsmanifestation og menneskets ufærdige eller egoistiske tilstand
1758.    Hvorfor livet er retfærdigt, og universets grundtone er kærlighed
1759.    Det er de materielle tings værdi i elskovs- eller parringstilstanden, der i stor udstrækning ligger til grund for det såkaldte "onde" i verden
1760.    Det absolutte fredsrige kan ikke skabes ved eller være et blot og bart diktatur- eller magtvælde
1761.    Ingen materiel magtoverlegenhed og genial våbenfabrikation kan nogen sinde blive i stand til at afskaffe krigen eller fjendskabet mellem folkene
1762.    Hvad man må gøre, hvis man vil opnå at skabe fred i verden
1763.    Hvad der beviser, at det jordiske menneske ikke er et "dyr" i renkultur
1764.    To sæt sympatiske anlæg i det jordiske menneske
1765.    Forskellen mellem "dyr" og "menneske"
1766.    Den enpolede seksualisme udgør den fra dyreriget nedarvede foreteelse i mennesket, der sidst vil gå under
1767.    Hvorfor mennesket og ikke dyret kan føle samvittighedsnag og begå selvmord
1768.    Hvorfor det jordiske menneske udgør en fra "dyret" afvigende, begyndende ny væsensart
1769.    Hvad der vil ske, når åndsvidenskaben bliver lige så anerkendt som den materialistiske videnskab
1770.    Den materialistiske videnskab fryser alt til is, der hvor den ignorerer al religiøs eller åndelig indstilling
1771.    Den højeste ild og den heraf udløste forvandling af væsenernes organisme og livsoplevelse
1772.    Det levende væsens kosmiske dødssfære
1773.    Den sande kosmiske videns utilgængelighed for væsener, der beherskes af den dyriske selvopholdelsesdrift og de herunder henhørende forestillinger om ejendomsret, nationalisme eller alle andre former for egoismens udslag
1774.    Uden oplevelsen af spiralkredsløbets natside ville livets oplevelse være en umulighed
1775.    Spiralkredsløbet er i modsætning til de materielle kredsløb ikke et "ydre", men et "indre" kredsløb
1776.    Det jordiske menneskes forhold til nydelsen og mættelsen af "kundskabens træ" og "livets træ"
1777.    Hunger- og mættelsesprincippet er kredsløbenes fundament og bevirker, at alt må være underkastet forvandling
1778.    Hvis den højeste ild ikke eksisterede
1779.    Den højeste ild er igennem de to seksuelle poler fundamentet for livsoplevelsens lys og mørke
1780.    På grund af den højeste ild, der er hovedfaktoren i "X2" eller overbevidstheden, kan det levende væsens livsoplevelse aldrig ophøre
1781.    Det totale hankøns- og hunkønsvæsen kan kun opretholde sin tilværelse i kraft af egoisme, mord og drab
1782.    Den virkelige kærlighed i forhold til hankøns- og hunkønssympatien
1783.    Jordmenneskehedens to former for sympati: ægteskabet og næstekærligheden
1784.    Hvorfor næstekærligheden er det eneste, der kan få menneskehedens mentale isbjerge til at smelte eller dens ragnarok eller helvede til at forsvinde
1785.    Hvorfor det jordiske menneskes seksualisme er kredsløbets forvandlingsproces underkastet
1786.    Hvorfor den overleverede seksuelle morallov er sprængt og ikke mere overholdes af almenheden
1787.    De jordiske mennesker er ufærdige væsener med hensyn til at fremtræde i "Guds billede"
1788.    Modstand imod jordmenneskets naturlige seksuelle forvandling er en sabotering af Guds skabelse af "mennesket i sit billede"
1789.    Et område i den forvandlede seksualisme, der ikke er en afsporing og derfor ikke berettiger andre væseners indgriben i dens domæne
1790.    Den højeste ild udgør det fundamentale i det levende væsens overbevidsthed og dermed i reguleringen af al sansning eller livsoplevelse
1791.    Det er en livsbetingelse, at væsenet kan føle behag og ubehag eller velbefindende og ildebefindende
1792.    Det eneste eksisterende sande liv og den eneste eksisterende sande død
1793.    Hvad der bevirker eksistensen af lysets og mørkets væsener og regioner
1794.    Hvorfor det levende væsen er udødeligt
1795.    Hvorfor det seksuelle princip er et mysterium for jordmenneskeheden
1796.    Livsoplevelsens eller spiralkredsløbets kolde årstid og vinterkulde
1797.    Hvad der viser, at jordmenneskehedens mentalitet er underkastet kredsløbets love
1798.    Hvad der afslører, at jordmenneskets enpolede, seksuelle tilstand og den heraf følgende egoistiske indstilling til næsten kun er midlertidig
1799.    Jordmenneskeheden er i begyndelsen af det kosmiske kredsløbs vårbrud
1800.    Den højeste ild som livets højeste mentale eller kosmiske varmekilde
1801.    Hvorfor dyrenes og jordmenneskets ensrettede seksualisme ikke gælder igennem hele spiralkredsløbet
1802.    Den højeste ild er identisk med det levende væsens overbevidsthed eller X2
1803.    Hvorfor den virkelige næstekærlighed kun kan blive til igennem en højere organisk udløsning af den højeste ild end den dyriske hankøns- og hunkønstilstand
1804.    Den, der vil til bunds i livsmysteriet, må lære at se, at enhver epoke i livsudviklingen befordres af en særlig seksualisme eller flamme fra den højeste ild
1805.    Kirkens og den materialistiske videnskabs kapitulation overfor menneskehedens religiøse og seksuelle mørke
1806.    En seksuel forvandling som årsag til menneskehedens mentale mørke
1807.    Næstekærligheden som organfunktion hos væsenerne er det frelsende lys i mørket
1808.    Vejen til indvielse eller "den store fødsel"
1809.    Noget skævt eller uholdbart i jordmenneskets sympatiske anlæg
1810.    Hvorfor lade forældede traditioner baserede på flokmeninger, naivitet og overtro spærre vejen for et ærligt studium af de sympatiske anlæg eller det sande næstekærlighedens princip, uden hvilken en absolut verdensfred umuligt kan skabes
1811.    Hvorledes kampen om guldet bliver til en sæd og høst af ulykkelig skæbne for sit ophav
1812.    Jordmenneskenes nuværende liv er i dominerende udstrækning kun en dressur og indbildt frihed opretholdt i kraft af propagandaløgne
1813.    Da alt velvære er et spørgsmål om kærlighed, vil kærlighed være livets fylde, dets alfa og omega
1814.    Den store underminerende faktor i skabelsen af den sande oplevelse af livet
1815.    Når de sympatiske anlæg er fuldt udviklet i væsenet
1816.    "Forelskelse" fremtræder som et dobbeltbegær: "A-begær" og "B-begær"
1817.    "A-begæret"
1818.    "A-begæret" og dets tilfredsstillelse er et symbol på den rigtige menneskelige bevidsthed, er en levning fra det himmelske paradis
1819.    "B-begæret" er den forelskedes krav om besiddelse og genelskelse af den elskede
1820.    "Ulykkelig kærlighed" er det bedste bevis for, at en forelskelse eller en parringskærlighed ikke er virkelig kærlighed
1821.    Forelskelsens B-begær er den kanal, igennem hvilken det dræbende princip behersker beboerne af jordens kontinenter og have
1822.    I ly af A-begærets stråleglans får forelskelsen den højere patos eller lysglorie, hvormed den fremtræder i livserkendelse, romaner, digte og eventyr
1823.    "De lykkelige ægteskabers zone"
1824.    Ægteskabet er degenereret hos jordmenneskene og er ikke baseret på så stærke psykiske kræfter som tidligere
1825.    Ægteskaber, der mere er baseret på det økonomiske princip og andre foreteelser end på selve parringsprincippet
1826.    Hovedårsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke primitivitet eller amoral
1827.    Dyrerigets undergang i jordmenneskets mentalitet eller psyke
1828.    Hvad den ægteskabelige degeneration udviser
1829.    Årsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke en moralsk brist, men en organisk forvandlingsproces i jordmenneskets sympatiske anlæg
1830.    Et tilbageblik over de forskellige væseners moral og amoral i og udenfor ægteskabet
1831.    A-mennesker. De lykkelige ægteskabers zone
1832.    B-mennesker. Den kosmiske døds væsener eller kosmiske lig
1833.    C-mennesker. De ulykkelige ægteskabers, skilsmissernes, skinægteskabernes og de begyndende menneskelige egenskabers væsener
1834.    Jordmenneskets fra dyreriget nedarvede parrings- eller seksuelle samlivsmetode degenererer samtidig med de højintellektuelle menneskelige egenskabers udvikling
1835.    De enpolede væseners parringsakt eller den højeste ild i mørkets sfære er den evige Guds ånd over vandene
1836.    Når den højeste ild eller alkærligheden igennem væsenernes polkonstellation er formindsket til en latent tilstand, opstår mørkets sfære
1837.    Mandens og kvindens eller hankøns- og hunkønsvæsenernes polkonstellations betydning i Guds skabelse af "mennesket i sit billede"
1838.    Dødszonens verdensbillede
1839.    Den materialistiske videnskabs livsfilosofi eller hævdelse af tilfældigheden som universets og livets første årsag er en kulminerende overtrædelse af den videnskabelige forskningsmetode, den i alle andre forhold selv kræver opfyldt som grundlag for videnskab
1840.    Den materialistiske videnskabs gudløse og af tilfældighed beherskede verdensbillede udgør den kosmiske død, der måtte blive følgen af nydelsen af "kundskabens træ"
1841.    Den evige absolutte vej til freden
1842.    Opfyldelsen af Bibelens forudsigelse med hensyn til Adam og Eva er sket fyldest
1843.    Hvis tilfældighed virkelig var væsenernes og altets opbygger og nedbryder
1844.    Hvis det levende væsens skæbnehjul kunne standses helt
1845.    Dommedagens blodige konsekvenser vil afføde en ny verdensepoke, i hvilken væsenet atter vil vågne i kosmisk bevidsthed og opleve sig ét med Faderen
1846.    Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet kan ikke opfyldes af de samme væsener
1847.    Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet er rettet til hver sin epokes særligt udviklede mennesker
1848.    Moses og Kristus som henholdsvis udgørende ægteskabsbudets og næstekærlighedsbudets store profeter
1849.    Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente
1850.    "Himmeriges rige" er ved at fødes på jorden
1851.    "D-mennesker" eller mænd, der er altfor feminine, og kvinder, der er altfor maskuline
1852.    En seksuel dragning, der afføder megen lidelse for den feminine mand
1853.    Hvorfor den primitive, maskuline mand nærer antipati mod den meget feminine eller kvindelige mand og denne antipatis udslag i forfølgelse, vold og pengeafpresning
1854.    Væsenernes afvigende seksuelle forhold som det mest yndede objekt for bagtalelsestendenser endog hos de i denne afvigelse selv implicerede væsener
1855.    Den maskuline pol i kvinden kan også blive overdimensioneret
1856.    Hvorledes en forceret udvikling af væsenets modsatte polstruktur og den heraf følgende overdimensionering af samme struktur kan opstå
1857.    Når et normalt barn forføres
1858.    Det seksuelt mindreårige er helligt og urørligt
1859.    Hvorledes den feminine eller kvindelige mand og den maskuline eller mandlige kvinde opstår
1860.    Det abnorme hos den kvindelige mand og hos den mandlige kvinde
1861.    Naturens tilbageslag og opbremsning af den afsporede seksuelle udvikling
1862.    Kunstige samliv eller ægteskaber
1863.    De enpolede væseners ægteskabelige solnedgang og den herefter følgende livets mening
1864.    Igennem polforvandlingens skærsild
1865.    Menneskets anvendelse af jungleloven er en forbrydelse
1866.    "E-mennesker"
1867.    "F-mennesker"
1868.    Uvidenhed på det seksuelle område er årsagen til nutidsmenneskets mørke skæbnedannelse
1869.    "G-mennesker". Sadisme
1870.    Hvordan de seksuelt afsporede væsener kommer tilbage til normaliteten, livet og Faderen
1871.    Hvorfor flertallet eller flokken misforstår og derfor frygter og foragter den seksuelle polforvandling
1872.    Hvad den strenge seksuelle Moselov og lignende love har betydet for jordmenneskehedens udvikling
1873.    Væsener for hvem den seksuelle Moselov og lignende morallove betød megen lidelse og nedværdigelse
1874.    Den naturlige polforvandling udgør den absolut eneste vej til den store organiske indvielse eller "den store fødsel" og behøver ikke på nogen som helst måde at frygtes
1875.    Hvorfor H-mennesket kan bevare sit såkaldte "normale" seksuelle præg igennem polforvandlingens farezone
1876.    Hvorfor det modsatte køns væsener stadig er objektet for H-menneskets seksuelle krav eller indstilling
1877.    H-menneskets forhold til det normale ægteskab
1878.    Væsenets barndoms- og ungdomsoplevelser er hovedsageligt kun repetitioner af bevidsthedsforhold, som allerede er blevet overvundne af samme væsen i dets tidligere jordliv
1879.    Jo mere fremskredent seksuelt udviklet det nuværende jordmenneske er, desto mere vil dets repetitioner af ægteskabsanlæggene indfinde sig i dets yngre stadier for tilsidst kun at indfinde sig i barnealderen som afblegede eller helt udviskede, kraftløse tendenser, der er i færd med helt at ophøre eller udgå af psyken
1880.    Den modsatte pol og H-mennesket
1881.    I-menneskets særlige næstekærlige moral og dagsbevidste totale seksuelle forvandling
1882.    I-mennesket er den fuldmodne aspirant til "den store fødsel"
1883.    H- og I-mennesker er selvskrevne disciple i verdensgenløsningens tjeneste
1884.    I-menneskets maskulinisme og feminisme er fuldkomnere end den maskulinisme og feminisme, der henholdsvis manifesteres af den ordinære mand og kvinde
1885.    "Fødselsporten"
1886.    Kosmiske glimt, kosmisk bevidsthed eller "Kristi genkomst"
1887.    J-mennesker. Den store fødsel udløser sig selv på naturlig måde ligesom den fysiske fødsel, når individet er modent dertil
1888.    Den højeste materialistiske, gudløse viden eller videnskab
1889.    Det højeste religiøse stadium på jorden
1890.    Hvorfor det fremskredne I-menneskes inkarnation eller genfødsel på jorden måtte ophøre
1891.    I-menneskets ensomhed
1892.    I-mennesket bliver ved den store fødsel til et J-menneske, et "kristusvæsen" eller et "kristusmenneske"
1893.    Den store fødsel eller den sande "Kristi genkomst"
1894.    Verdensgenløsningen og verdensgenløseren
1895.    Verdensgenløserens fysiske og psykiske kapacitet
1896.    Hvad der mangler i jordsfæren af de betingelser, på hvilke I-menneskets forvandling til J-menneske er baseret
1897.    Hvorledes jordmennesket i kraft af åndsvidenskaben nu har fået betingelser for at kunne opnå den store fødsel på jorden
1898.    Dyrets forvandling til menneske er også et spørgsmål om en forvandling af dets seksuelle struktur
1899.    Gennem den topolede seksualisme former Gud sit eget billede i kød og blod
1900.    Omkring den seksuelle forvandling fra enpolethed til topolethed
1901.    Den seksuelle polforvandling forstærker det dræbende princip, men reguleres af kredsløbsprincippet og bringer det levende væsen tilbage til lyset
1902.    I den virkelige menneskelige seksualismes eller topolethedens sfære
1903.    Det psykisk færdige J-menneske eller "gudemenneske"
1904.    Det seksuelle princip er et hunger- og mættelsesprincip
1905.    Hvorfor de enpolede væseners sansning igennem deres modsatte pol er latent eller ubevidst
1906.    Det færdige topolede menneske kan ikke få nogen fuldkommen seksuel tilfredsstillelse eller udløsning igennem en enpolet organisme
1907.    Det færdige "kristusmenneske" eller K-menneske
1908.    K-mennesket udløser den fuldkomne næstekærlighed og himmeriges rige på jorden og udgør det færdige "Guds billede"
1909.    Manden og kvinden i den endnu ufærdige topolede seksuelle udløsning
1910.    Hvad der afføder den seksuelle dragning mellem væsener af samme køn
1911.    Retsmyndighederne og væsenernes seksuelle krav
1912.    Væsenets fødsel eller inkarnation i det helt færdige topolede menneskelegeme sker ikke samtidig med væsenets mentale oplevelse af den store fødsel
1913.    Den topolede seksualisme udløser ikke forelskelse eller anden form for selvisk besiddelsestrang overfor den seksuelle partner, men er derimod kulminerende uselviskhed eller ren kærlighed
1914.    K-menneskets seksuelle følelse eller fornemmelse af den højeste ild
1915.    K-menneskets seksuelle udløsningsakt, som allerede har sit begynderstadium i det udviklede kulturmenneske
1916.    Kysset er begyndelsen til en ny seksuel udløsningsakt, der afviger fra den enpolede seksuelle akt ved ikke at være kønsbetonet
1917.    Hvad der kræves, for at den topolede seksuelle kulminationsakt igennem kysset kan finde fuldkomment sted mellem to væsener
1918.    For Guds åsyns strålevæld
1919.    Den enpolede seksuelle drift
1920.    Den seksuelle udløsning er en kulminerende kærtegnsakt og de seksuelle organer er kærtegnsorganer
1921.    Den seksuelle kulminationsfornemmelse er selve parternes indlemmelse i Guds egen atmosfære eller aura
1922.    De seksuelle organer og deres mikrovæsener er et salighedsområde
1923.    Det seksuelle område er det store kosmiske kredsløbs alfa og omega
1924.    Det levende væsens liv er ikke blot en seksuel organvirksomhed, men betinges også af andre organvirksomheder i kraft af hvilke det fuldkomne menneske og dets rige opstår
1925.    Det dræbende princips væsener udgør makrovæsenets mave- og fordøjelsesorganer
1926.    Planteriget udgør makrovæsenets muskulatur, medens salighedsenergien danner dets skelet og benbygning
1927.    De kosmiske energiers indtrængen i det levende væsens fysiske legeme og sympatiske anlæg
1928.    De sympatiske anlægs to organsæt
1929.    Den polregulerende evige livskerne
1930.    Et "handyr" i renkultur
1931.    Et "hundyr" i renkultur
1932.    De to enpolede kønstilstande som kilden til det, vi kalder "det onde"
1933.    Det gode eller det menneskelige i mennesket befordres af den latente pols tiltagen i vækst
1934.    Forskellen mellem dyrets og menneskets seksualisme
1935.    De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske
1936.    I det fuldkomne gudemenneskes rige eller tilværelsesplan tages ikke til ægte, og væsenet fødes ikke af kvinder, men ved materialisation og dør ved dematerialisation
1937.    Det maskuline og det feminine princips kredsløb kræver to kosmiske spiralkredsløb for sin totale udfoldelse
1938.    Den højeste ild er den evige ånd over vandene