Selv om væsenerne således er deres egen skæbnes herre, skaber de ikke desto mindre ragnarok eller helvede for dem selv, men dette sker udelukkende i kraft af uvidenhed. Der, hvor væsenet har en hundrede procent viden om sin egen handlings virkelige følger i dets egen skæbne, der skal det nok sørge for at handle rigtigt. Men der, hvor det ingen viden har, må det naturligvis handle i blinde og efter de heraf affødte falske forestillinger. Det kommer derved til at udløse handlinger, hvis endelige virkninger bliver til ulykke og lidelse i stedet for, som det havde troet, til glæde og velsignelse for det selv. Så længe dets intellektuelle sanser: intelligens og human følelse og intuition ikke er tilstrækkelig udviklet, kan det ikke overse sine egne handlingers kosmiske forløb og således ikke se, at dets skæbne udelukkende er virkninger af disse dets egne handlinger. Og da det heller ikke ved, at det har levet i tidligere fysiske liv, kan det heller ikke vide noget om, at det da skulle have manifesteret handlinger, af hvilke dets nuværende skæbne skulle være virkninger. Det primitive, åndelige eller kosmiske uintellektuelle menneske er således totalt uvidende om dets egen skæbnedannelse. Det tror, at de mennesker, der er onde imod det, selv udgør det virkelige ophav til den lidelse, de påfører væsenet. Det opfatter derfor disse mennesker som dets "fjender" og søger at hævne sig på dem. Som vi skal se i symbolforklaringen, er vi her ved livets største mentale ufuldkommenhed, fejltagelse eller afsporing. Den er årsag til enhver krig lige fra det mindste skænderi og frem til de store altødelæggende verdenskrige.