Artikelsamling 1

25.2  Mental frastødning og tiltrækning
Når tyngdeenergien derimod kommer i underbalance, og følelsesenergien er i overbalance eller fremtræder i overdimension i forhold til tyngdeenergien, kommer væsenet i en modsat affekt. Medens overdimensioneret tyngdeenergi skabte væsenets antipati, skaber den overdimensionerede følelsesenergi på tilsvarende måde væsenets sympati. Og det ufærdige menneskes daglige samliv med medvæsener og omgivelser bliver en variation eller skiftende udløsning af antipati og sympati. Antipati og sympati er igen henholdsvis det samme som mental frastødning og tiltrækning.