Da tyngdeenergien i sin egen natur er eksplosiv, og følelsesenergien er det modsatte og derfor virker hæmmende eller bindende på tyngdeenergien, vil en bevidsthed, i hvilken disse to energier har overherredømmet, næsten være at ligne ved en vulkan. Er følelsesenergien i overvægt, binder den tyngdeenergien og forhindrer eksplosionerne, men er tyngdeenergien i overvægt, sprænger den følelsesenergiens hæmning, og eksplosionerne opstår. Sådanne "eksplosioner" i bevidstheden er naturligvis af mikroskopisk eller åndelig form, men giver sig udslag i individets tanke- eller sjæleliv som hidsighed, raseri eller mordlyst. Ja, kort sagt, de er det dybeste udløsende moment for enhver form for tilskyndelse til befordringen af "det dræbende princip". Og da tyngdeenergien jo har en hel zone eller et tilværelsesplan, hvor den ikke helt kan bindes af følelsesenergien, kan jegets oplevelse af livet i dette tilværelsesplan således ikke finde sted uden på basis af disse eksplosioner. Og de førnævnte bevidsthedsfaktorer: hidsighed, raseri og mordlyst bliver altså her fremherskende og gør "det dræbende princip" til en livsbetingelse. Denne zone, hvor individerne således ligefrem må dræbe for at leve, vil altså være at genkende som "dyreriget" eller det andet tilværelsesplan i spiralzonen, og hvortil det jordiske menneske endnu hører. Ved at dræbe må her naturligvis forstås det fysiske legemes ødelæggelse og ikke en tilintetgørelse af jeget. Dette er som tidligere omtalt udødeligt.