Hvorledes ytrer sig da dette religiøse "hovmod"? – Ja, når et væsen påberåber sig at være "frelst", påberåber sig at høre "Guds udvalgte børn" til og føler dette som en særlig yndest, det er kommet i hos Guddommen, og ved hvilken yndest det føler sig hævet over de andre væsener, dem udenfor vedkommende sekt og religiøse indstilling, "de fortabte" eller de, der går ad "syndens brede vej", er det så ikke "forfængelighed"? – Når det samme væsen højt og bredt overalt fordømmer de andre væsener og udtrykker dem som "evig fortabte", er det så ikke ligeledes "forfængelighed"? Når nævnte væsen fordømmer andre sekter eller religiøse samfund og udelukkende betragter det religiøse samfund, det selv tilhører, som "eneste saliggørende", er det så ikke den samme "forfængelighed", vi har for os?
      Nu vil man måske her gøre gældende, at disse væsener er vildledte af deres samfunds særlige religiøse opfattelse og indstilling. De er offer for netop den overtro, at de, der ikke lader sig indskrive i deres samfund og underkaster sig samme samfunds religiøse dogmer eller hele indstilling, er fortabte. Ja, det er ganske rigtigt. De er offer for vedkommende sekts indstilling, men hvorfor tiltaler denne indstilling netop disse mennesker? Hvorfor er de lykkelige ved at være tilhængere af nævnte sekt? – Hvorfor er der ikke noget i dem, der reagerer imod den tanke, at nogen skulle være "fortabte", medens de selv er særligt udvalgt eller begunstiget af Guddommen? – Er det ikke netop, fordi denne tanke, denne religiøse indstilling passer dem særdeles vel? – Den er fuldstændig i kontakt med det, de allerhelst ønsker skal være gældende. De ser slet ikke nogen uretfærdighed i, at "næsten" eventuelt kan gå "evig fortabt", pines i "helvede", medens de selv, ja, ikke engang ved egen hjælp, men af "nåde", er blevet særligt begunstigede af Forsynet eller Guddommen og i al evighed skal times en ubegrænset, strålende lykke. Er det ikke lige akkurat den samme tendens eller rettere sagt, det samme princip som det, der opfylder den "rige mand", "modeherren", "luksuskvinden", "swingpjatten" etc.? – Er det ikke den samme glæde og tilfredshed over – ikke at være som de andre, men derimod at være "finere" og "mere kultiveret", hørende til de "frelste", hvilket altså i dette tilfælde vil sige "overklassen"? – Hvilken af disse her nævnte typer er den mindste "farisæer"? – Tror man, at man er "himmeriges rige" nærmere, blot fordi man forandrer begrebet "overklasse" til "de frelste" og den rige mands ekstravagancer, outrerede modeluner og anden form for fremføring af "kunstig" og "forfalsket kunstig overklasse" til en slags form for religiøst "swingpjat"? – Er man mere englelig ved at gå rundt på gader og stræder og betragte sig selv som "ophøjet" over de andre, "de vantroende" og "ugudelige" og således foregøglende at være et af Guddommen særligt udvalgt og fra "synden" "frelst" væsen, blot fordi man tilhører den eller den art af religiøs indstilling, har fået et "medlemskort" til den eller den særlige religiøse bevægelse, eller man bevæger sig rundt i de samme gader og stræder og føler sig ophøjet over de fleste andre medvæsener og i bedste tilfælde nådigt, nedladende ser ned på "proletariatet" eller mennesker i arbejde og arbejdstøj, blot fordi man selv er i ridedragt og befinder sig højt til hest eller befinder sig i luksusvogn eller andet "given-partiet"-udstyr, lancerende outrerede modeluner og swingpjat? – Jo, "farisæeren" og "tolderen" er mere levende i dag end nogen sinde. De "kalkede grave", hvis indhold er "døde ben og al slags urenhed", er Verdensgenløserens kosmiske analyse af "hovmodet" eller "ydmyghedens" kontrast.