Men omkring det jordiske menneskes identitet som "kristusbarn" forekommer der også en "Josef" og "Maria". Vi læser om, hvorledes Jesusbarnet i Betlehem ligesom andre børn havde et par forældre. Dog er der ved overleveringen gjort forsøg på at bortforklare denne så ganske naturlige og absolut nødvendige foreteelse. Man har misforstået Jesusbarnets guddommelige eller overjordiske slægtskab med Guddommen og troet, at nævnte barns rent "sønlige" forhold til dette væsen var et ligefrem jordisk familieforhold. Man har således ment, at Marias befrugtning var foretaget direkte af Guddommen og ikke af en jordisk mand. Jesus skulle altså være et væsen, der ligefrem havde Guddommen til rent fysisk fader på samme måde, som han havde Maria til fysisk moder. Guddommen og jomfru Maria har således efter denne beretning ligefrem haft et rent fysisk, seksuelt forhold. Ganske vist har man ikke holdt af at udtrykke foreteelsen i en så enkel og åbenlys udtryksform, som den her benyttede, men princippet i deres mening eller tro bliver jo den samme. Man har derimod søgt at tildække eller tilsløre problemet bag en slags kunstig tåge ved at forklare, at jomfruen, Jesu moder, blev undfanget af "den hellige ånd". Men hvad ligger der i disse ord?
      Da "ånd" aldrig i noget som helst tilfælde kan blive andet end bevidsthed, og bevidsthed igen udgør den fundamentalt herskende faktor i ethvert levende væsens organisme, siger de nævnte ord jo slet og ret det samme som, at jomfru Maria blev besvangret af et levende væsen. Og da Kristus senere opfattede Guddommen som sin "himmelske Fader", og englen bebudede overfor jomfru Maria, at "den hellige ånd" skulle komme over hende, har man opfattet dette som udtryk for, at Guddommen var Jesu jordiske eller rent fysiske fader. Men da man ikke har kunnet tænke sig et ligefremt fysisk samleje mellem Guddommen og jomfru Maria, har man altså søgt at dække problemet med at forklare, at undfangelsen var noget overjordisk. Og denne mystik eller kunstige tåge, der hedder jomfrufødsel, tilslørede hele problemet med et falsk skær. Og millioner af mennesker levede og lever i den urokkelige tro på Jesus af Nazaret som en slags "fysisk søn" af – ikke Josef – men af Guddommen. Og hvordan skulle vel disse væsener kunne forstå det anderledes. De havde jo endnu slet ikke nogen fundamental indsigt i livets kosmiske love og principper. De måtte jo opfatte og dømme ud fra deres egne rent fysiske erfaringer. Og efter disse at dømme kunne Jesusbarnet umuligt være "Guds søn", hvis han havde en jordisk, fysisk fader ligesom andre børn. Man måtte derfor absolut tro på det gådefulde forhold mellem jomfru Maria og Guddommen. Man forstod således ikke, at jomfru Maria naturligvis ikke var blevet besvangret, men derimod overskygget af "den hellige ånd" eller Guddommen. Derimod blev hun selvfølgelig befrugtet eller besvangret af Josef, hvad det overleverede bibelske slægtsregister angående Jesus da også i allerhøjeste grad bekræfter eller stadfæster. Det viser, hvorledes Jesus af Nazaret eller Kristus er det toogfyrretyvende led i slægtslinjen direkte fra Abraham. Det hedder således til slut i dette slægtsregister: "... men Eliud avlede Eleazar, men Eleazar avlede Matthan, men Matthan avlede Jakob, men Jakob avlede Josef, Marias mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus". Men hvad har dette slægtsregister med Jesus eller Kristus at gøre, hvis ikke Josef var Jesu fader?
      Bibelens sprog eller beretning er således tydelig nok. I dens linjer eller imellem dem står det jo særdeles tydeligt, at Josef er Jesu fysiske eller kødelige fader. Jesus er således, akkurat ligesom alle andre børn, barn af et par jordiske, fysiske forældre. Og hvordan skulle det vel kunne være anderledes?