Når et "kristusbarn" skal fødes, kan der udelukkende kun være tale om ét eneste sted, hvor denne "fødsel" kan forekomme, nemlig i "dyreriget". Et væsen kan ikke fødes eller blive til i en verden, hvor det allerede er født eller eksisterer. Hvor det ikke eksisterer, der kan det komme til at eksistere. Men for at komme til at eksistere der, må det jo netop fødes nævnte sted. Men for at kunne fødes i dyrerigets højeste sfære eller zone, kræves der uundgåeligt et par forældre, ved hvis hjælp en fødsel kan manifesteres og et væsens inkarnering i kød og blod dermed kan udløses. Disse forældre kan ikke selv være "kristusvæsener". Det må være væsener, der tilhører dyrerigets inkarnations- eller formeringsprincip. De må være mand og kvinde. De må være en "Josef" og en "Maria", hvilket her vil sige: de må være han og hun. Uden en sådan "Josef" og "Maria" kan et "kristusbarn" umuligt fødes eller blive til. "Kristusvæsenets" og dermed "kristusrigets" fødsel kan i det efter evige love ordnede kredsløb udelukkende kun finde sted ud fra "dyreriget".
      Denne zone er således ene og alene i universet det "moderskød", ud fra hvilket nævnte væsen og dermed nævnte rige kan fødes eller blive til. Og da "dyrerigets" beståen udelukkende er baseret på de to seksuelle poler, det feminine og det maskuline princips spaltning til specialvæsener i form af hanvæsener og hunvæsener, bliver det disse specialvæsener eller disse to køn, hankøn og hunkøn, der henholdsvis er det jordiske menneskes "Josef" og "Maria" under dets "fødsel" og fremtræden som "kosmisk kristusbarn".
      Ethvert "kristusbarn" på jorden, såvel Jesusbarnet i Betlehem som det jordiske menneskes kosmiske identitet med dette barn, kan således udelukkende kun fødes i "dyreriget", idet dette rige er det samme som den "død", Adam og Eva skulle opleve som et resultat af deres "nydelse af kundskabens træ". "Dyreriget" udgør altså den bevidsthedsindskrænkning, der gør væsenet til et uindviet væsen, der totalt er uden "kosmisk bevidsthed", hvilket vil sige, at det totalt er uden nogen som helst selvoplevet viden om sin høje overjordiske, kosmiske herkomst som udødelig gudesøn og ligeledes er uden særlig kærlighed til næsten, men derimod i en overordentlig grad er behersket af en stor tilbedelsesevne af sig selv. At dets liv eller tilværelse derfor i en tilsvarende grad er baseret på bekostning af denne næste, og at det undertiden forfølger, torterer og dræber ham, hvis det føler det nødvendigt for sin egen eksistens, er naturligvis en selvfølge. Et væsen med en sådan mental struktur er et "dyr", hvad enten det kravler på fire ben, eller det har en oprejst gang på to ben og kan løfte sit blik imod solen og stjernerne. Og da en "kristusfødsels" manifestation eller højeste fremtræden udelukkende kun kan være opstået ved et sådant væsens gradvise forvandling eller omskabelse gennem reinkarnationen til et væsen med næstekærlighed og med sanser, igennem hvilke det atter kan "se Gud" og igennem dette syn påny opleve sin kosmiske identitet som "udødelig gudesøn" og dermed erkendelsen af sin overjordiske eller himmelske værdighed, kan denne "kristusfødsel" altså udelukkende kun finde sted i "dyreriget".
      Og da den yderligere kun kan finde sted i kraft af reinkarnationen, og denne igen i "dyrerigets" højeste sfære betinges af den seksuelle polspaltnings specialvæsener: "hankøn" og "hunkøn" eller "mandens" og "kvindens" forening i sammensmeltningen af deres gensidige seksuelle udløsning, vil "jomfrufødsel" her således være en absolut umulighed.