Men hvordan skal et væsen, der organisk kun er bygget til at kunne elske det modsatte køn, kunne opfylde en sådan lov? – Hvordan skal et væsen, der er skabt til at kunne føle den højeste lykke igennem et hjemmeliv med en mage eller ægtefælle, kunne blive lykkelig ved også at skulle elske sin næste, hvilket altså vil sige: hvem som helst, ligeså højt, som det elsker sig selv? – Hvordan skulle opfyldelsen af en sådan lov kunne skabe lykke og glæde i den fuldkomne mands og kvindes rige? – At forlange dette, er jo at forlange noget af væsenerne, som de organisk slet ikke er bygget til. Men det man organisk slet ikke er bygget til, kan man jo umuligt praktisere. Har man ingen øjne, kan man ikke se. Har man ingen øren, kan man ikke høre. Har man ingen ben, kan man ikke gå osv. Men ligeså umuligt vil det jo være at elske på en særlig angivet måde, når man slet ikke har organer for udfoldelse af sympati eller kærlighed på nævnte angivne måde. Hvordan skal en lykkelig ægtemand kunne elske andre mænd ligeså højt som sig selv, altså ligeså højt som han elsker sin hustru? – Og hvordan skal en ligeså lykkelig hustru kunne elske andre kvinder ligeså højt, som hun elsker sig selv eller sin mand? – At opfylde "næstekærligheden": "Du skal elske din næste som dig selv", lader sig således lige så lidt opfylde uden organisk struktur som "ægteskabsloven", der påbyder: "Derfor skal manden forlade sin fader og sin moder og blive fast hos sin hustru, og de skulle være ét kød", ligesom den samme lov påbyder kvinden at erkende, at "manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens". Som vi her ser, er ægteskabsloven kolossalt dybtgående i sin fordring. De to væsener: mand og kvinde skal forlade alle andre eventuelle interesser for udelukkende helt at hellige sig hverandre. Der er heller ikke tale om nogen "næste", som man yderligere foruden ægtefællen skal "elske som sig selv". Tværtimod, – påbyder den samme lov ikke netop dødsstraf for enhver overtrædelse af dens fundamentale påbud? – Var det ikke i kontakt med denne lov, at man ønskede at stene kvinden, som var grebet i hor, og hedder det ikke yderligere i samme lovs forskrifter: "Og en mand, som bedriver hor med en anden mands hustru, den, som bedriver hor med sin næstes hustru, horkarlen og horkonen skal visselig dødes". – "Og ligger en mand hos en mandsperson, som man ligger hos en kvinde, da have de begge gjort en vederstyggelighed de skulle visselig dødes, deres blod skal være over dem".