Juleevangeliet
21. kapitel
Verdens største kunstværker er ikke blevet til ved hankøns- eller hunkøns-mentalitet eller ved selvopholdelsesdrift, men ved kristusmentalitet
Hvad er det da, der bevirker, at jordmennesket er noget mere end et pattedyr? –
Det er alle de manifestationsarter, der ikke er nødvendige for eller har noget at gøre med opretholdelsen af ægteskabet, forplantningen eller parringsakten.
Det er så at sige alle de manifestationer, et menneske af hjertet har lyst til at udføre, ikke fordi de er en betingelse i selvopholdelsesdriften eller i kampen om det daglige brød, og ikke fordi de eventuelt giver mange penge, men udelukkende fordi det er en guddommelig nydelse at beskæftige sig med disse særlige manifestationer for disses egen skyld.
At udføre en særlig bestemt manifestationsart eller et særligt stykke arbejde, blot fordi der ligger en glæde og inspiration i at udføre selve arbejdet, er en helt ny mentalitet.
Det er tilstedeværelsen af denne mentale tilstand, der udgør de begyndende symptomer på, at væsenet er et "kristusbarn".
Det er nemlig de begyndende talenter for manifestation af "himmeriges rige".
Det er begyndelsen til den verden, i hvilken der ikke skal være "gråd og tænders gnidsel".
Det er det begyndende fundament for den "fred" og "velbehagelighed" for jordmennesket, juleevangeliet forjætter.
Det er nemlig produkterne af denne store glæde og inspiration, der blandt andet fylder alverdens museer eller offentlige kunstsamlinger med de såkaldte ubetalelige "kunstskatte".
Rummer disse store for almenheden tilgængelige kunstsamlinger ikke geniale manifestationer, ja, indtil overjordisk skønne produkter af verdens største genier, frigivet til skue, glæde og inspiration for offentligheden eller alle samfundets enkelte individer? –
Er der ikke forskel på et sådant museum og et forretningsmæssigt stormagasin? –
I museet ser vi et stort gennemprøvet og censureret område af det ypperste, jordmennesket har kunnet frembringe, ganske uden hensyn til økonomisk vinding, ære eller berømmelse.
Ja, har historien ikke netop eksempler på, hvorledes enkelte kunstnere eller genier ligefrem har sultet, lidt nød og savn på alle det daglige livs områder og givet afkald på højt betalt lønarbejde, været til latter, hån og spot, kritik og forfølgelse, endog fra familie og nærmeste venner, blot for at efterkomme deres genis stærkeste krav, begær eller drift og derved fuldført deres geniale mesterværker uden nogen som helst materiel vinding.
Tænk, hvis disse store kunstens eller skabeevnens repræsentanter hellere havde valgt et arbejde, der kunne have givet dem store økonomiske indtægter i stedet for deres kunst, hvor fattig ville verden så ikke i dag have været på virkelig store geniale mesterværker.
Men disse store genier valgte at skabe kunst hellere end at skabe formue.
De følte, at det var deres mission at skabe skønne ting, ganske uanset hvad det så end måtte koste dem selv af savn og tårer.
Og deres geni fremtryllede kunstens største åbenbaringer, mesterværker, der i dag måtte betales med millioner af kroner, dollars eller sterling, hvis de ikke allerede var blevet staternes og dermed hele menneskehedens ejendom og derfor ikke mere kan købes eller omsættes i salgsværdi.
Museerne rundt om i verden rummer altså jordens største rigdomme i form af genialværker eller udtryk for jordmenneskets allerhøjeste kunnen, ja, endog som nævnt igennem sult, savn og tårer.
Disse mesterværker er ikke frembragt af deres ophav på grundlag af forud modtagne tilbud om så og så stort et beløb i timen, om dagen eller om ugen.
De er kun frembragt, fordi deres ophav har følt, at de skulle frembringes, og de har haft glæde nok i, at det virkeligt trods alt lykkedes at få dem frembragt.
At andre mennesker, geniale forretningsmænd senere har tjent store formuer på disse mestres frembringelser og levet højt på disse geniale kunstprodukter, inden disse blev offentlig ejendom og dermed tilgængelig for almenheden, forandrer jo ikke de omstændigheder, under hvilke de er frembragt, og som afslører deres ophav eller skabere som "kristusvæsener" på dette særlige skaberfelt.
Disse frembringelser har i mange af disse væseners liv skabt både "getsemane" og "korsfæstelse" for så senere, efterhånden som flokken blev udviklet til at vurdere og forstå deres frembringelser eller geniale manifestationer, at hæve dem til skyerne, og igennem hvilken anerkendelse de da fik en art "opstandelse".
At det er "kristusprincippet", vi her har for os i disse væsener, er således ikke til at komme udenom.