Jeg har her fremført nogle enkelte punkter af den seksuelle strukturs analyse for at vise, at "kristusvæsenets" endelige, totale fremtræden ikke er som en "mand" eller som en "kvinde", men derimod som en hel ny væsenstilstand.
      Da denne væsenstilstand ikke manifesteres i form af de to kønsspaltninger: hanvæsener og hunvæsener, kan dens væseners forplantning eller arts beståen ikke befordres ved sådanne to væseners samleje, men må, når den har nået sin fulde modenhed, befordres ved en slags "jomfrufødsel", hvilket altså her vil sige ved selvbefrugtning, der igen befordres gennem materialisation. Men herom må jeg henvise til kommende analyser i "Livets Bog". Det bliver således rigtigt, når Kristus beretter, at i "himmeriges rige" tager man ikke til ægte. Kristusbegivenhedens forbindelse med "jomfrufødsel" forekommer, således som her berettet, udelukkende kun igennem den kommende selvbefrugtning. Men denne ligger jo tusinder af år fremme i jordmenneskehedens udvikling og vil være en absolut umulighed, sålænge jordmenneskets organiske struktur endnu betinger, at det mere eller mindre må fremtræde som et specielt hanvæsen eller et specielt hunvæsen. Det er udelukkende kun den ny seksuelle struktur, der kan hæve manden ud af "syndens forbandelse": "I dit ansigts sved skal du æde dit brød", og befri kvinden fra den samme forbandelse eller dette, at "føde sine børn med smerte".
      At det historiske Jesusbarn skulle være jomfrufødt eller skulle være kommet til verden på basis af selvbefrugtning er således her synligt som en total umulighed, idet denne organiske tilstand kun forekommer i en svag begyndende fostertilstand her på jorden og endnu er ganske udenfor enhver befrugtnings- eller forplantningsevne hos jordmennesket.