Og hvorfor udløses der i dag så voldsomme protester i visse kredse indenfor sejrherrernes befolkningsmasser mod enhver nok så autoriseret frifindelsesdom over de som forrædere, krigsforbrydere eller unationale individer mistænkte personer? – Er det ikke altfor indlysende, at det slet ikke er retfærdighedstrang eller lysten til at gøre ret og skel mellem lyst og mørkt, der her gør sig gældende, thi i så fald ville man være overordentlig lykkelig ved enhver frifindelse, der er baseret på det foreliggende og af de autoriserede eksperter godkendte bevismateriale for vedkommendes uskyld. Men således er det slet ikke. Tværtimod, efter at en juridisk domstol med sine eksperter har undersøgt et forhold og ikke fundet nogen som helst begrundelse for straf eller tiltale mod den anklagede og derfor naturligvis må frikende nævnte, bliver der i mange tilfælde straks iværksat en protest, ja, undertiden med ulovlige strejker og endog i enkelte tilfælde med selvbestaltet henrettelse af vedkommende frifundne person. Hvad har disse selvbestaltede "retfærdighedsudøvere" som begrundelse for deres handlemåde overfor nævnte frifundne person?
      Ja, da alt, hvad der har været af mistænkeligt materiale, der mentes at kunne begrunde anklagen mod vedkommende, er blevet undersøgt af juridiske eksperter og fundet fuldstændig værdiløst som grundlag for retsforfølgning imod nævnte person, kan de nævnte selvbestaltede "retfærdighedsudøvere" umuligt have anden begrundelse for deres forfølgelse af vedkommende væsen end slet og ret – løse rygter. På disse – løse rygter – ignorerer de statens autoriserede retsvæsen og gør derved sig selv til lovovertrædere i den allerstørste stil. Hvilke lovovertrædere er større end dem, der gør sig selv til mordere? – Men væsener, der ignorerer statens love og forfølger andre væsener, der af staten er blevet renset for skyld, er ikke blot lovovertrædere, men de er jo forrædere imod selve staten. De er altså selv i allerhøjeste grad det, de beskylder deres ofre for at være. Er sådanne væsener ikke nedbrydere af al virkelig kultur, civilisation, humanitet eller den begyndende kristusmentalitet i jordmennesket? – Det er "kristusbarnet" i jordmenneskets mentalitet, de forfølger. Men derved er deres kosmiske identitet med "Herodes" jo en kendsgerning. De sværger til magten i stedet for til retten og søger at beskytte denne deres indstilling med våben. Det er således en kendsgerning, at det ikke er retfærdigheden, men magten for enhver pris, disse væsener begærer og dyrker, og de blotter hermed sig selv som tilhørende nøjagtig samme diktatoriske bevidsthedslag som det, der førte verden ud i den katastrofe, der kun efterlod ruinhobe og askebunker som livsrum for de forkrøblede og forkvaklede overlevende rester af forhenværende stolte og i materiel kunnen fremskredne folk.