Denne underminering eller ødelæggelse af al kultur og samliv imellem menneskene er altså udelukkende en direkte følge af de i menneskene endnu fremtrædende dyriske naturer. Der findes ikke én eneste ulykkelig skæbne, der ikke har sin rod eller allerførste årsag i sit ophavs endnu i større eller mindre grad herskende dyriske natur eller mentalitet. Til dyrisk natur hører enhver form for tanke og handling, der udløser had, vrede, bitterhed, forfølgelse, bagtalelse, brødnid, misundelse, jalousi eller skinsyge etc. og de heraf udløste ødelæggende eller morderiske handlinger eller attentater på næstens liv og ejendom. Med disse handlinger og det sindelag, disse giver udtryk for, afslører mennesket den side af sin bevidsthed eller psyke, i hvilken det endnu ikke er blevet "menneske". Der hvor det ikke er blevet menneske, har det kun sin dyriske mentalitet og bliver derfor her nødsaget til at handle "dyrisk". Den "menneskelige" natur, det endnu ikke har, kan det umuligt handle efter. Den der bliver vred og hadefuld på et sådant væsen, afslører sig selv som lige så ufærdigt et væsen, som det han forfølger.