Livets Bog, bind 1
Nationernes "selviskhed" og "uselviskhed". Krigen begynder at opfattes som "forbryderisk". Nødvendigheden af en verdensøvrighed
100. Da alkærligheden på basis af kræfterne fra den ny verdensimpuls er i stærk stigende udvikling i individerne, har ovennævnte neutralisering eller hæmning ikke helt formået at standse individernes moralske udvikling, men derimod bevirket en underminering af deres dyrkelse af "nationalisme" til fordel for en vågnende interesse for "internationalisme". Da "nationalismen" i virkeligheden udgør "nationens selviskhed", og "internationalisme" er "nationens uselviskhed", vil ovennævnte sige det samme som, at nationens selviskhed er i aftagende, medens dens uselviskhed er i tiltagende eller i vækst. Men samtidig med uselviskhedens vækst i nationen, vokser også dens krav om og interesse for en anden afgørelsesmetode mellem landene end den, der nu eksisterer i form af krig og lemlæstelse. Men ligesom individerne indbyrdes ikke kan blive fri for at afgøre deres mellemværende ved kamp og lemlæstelse, sålænge de tilhører et samfund på stenalderfolkets udviklingstrin og ikke har noget fundamentalt lov- og retsvæsen, således kan nationerne heller ikke blive fri for at afgøre deres indbyrdes mellemværender med drastiske og hensynsløse midler, sålænge deres indbyrdes forhold med hensyn til organisation og gensidig forståelse også befinder sig på et stenaldertrin. Men da forholdet nu er således, at nationernes indbyggere hver for sig er vokset frem til et stenalderfolket meget overlegent kulturtrin, kan de ikke vedblivende tolerere, at nationernes forhold til hverandre stadig skal befinde sig på stenaldertrinet. Og deres høje kultur begynder da også at lade dem skue nationernes afgørelsesmidler i form af krig som forbryderiske, på samme måde som de forlængst har indset, at de samme afgørelsesmidler mand og mand imellem er forbryderiske og derfor har accepteret udviklingen af det nationale lov- og retsvæsen. Og den nuværende udviklingsretning, den voksende internationalisme eller alkærligheden vil da også efterhånden neutralisere alle afgørelsesmetoder mellem nationerne, der udløses i form af krig og lemlæstelse, til fordel for alle sådanne tendenser, der uden blodsudgydelser ad fredelig og human vej og derved i harmoni med loven for tilværelse kan lade alle nationer og folkeslag times ret og retfærdighed. Og da den fundamentale basis herfor udelukkende er en verdensdomstol baseret på selve verdensmagten forenet med verdensretten, må en sådan international domstol, en sådan overfolkelig verdensøvrighed blive en kendsgerning før en varig fred på jorden fundamentalt er underbygget.