Livets Bog, bind 2
Et foreløbigt glimt af den dybeste årsag til den kosmiske kemi: det levende væsen
322. Vi har her fået et første indblik i "det levende væsens" dybe mysterium og set, at det udgør et uløseligt sammenspil af tre store grundprincipper, der igen ved samme sammenspil bliver en urokkelig enhed eller "et treenigt princip". Ved nævnte sammenspil bliver dette princip i form af "det levende væsen" i stand til at frembringe "timelige" eller "dødelige" realiteter, ved hvilke det kundgør eller åbenbarer sin evige eksistens og guddommelige identitet som livets og skabelsens herre.
      Da jeget således kun kan kundgøre sin eksistens og bevidsthed igennem reaktioner i stoffet eller materien, og disse reaktioner er nødsaget til at være endelige eller timelige, og disse igen er det eneste, der direkte kan sanses, bliver alt, hvad der direkte kan opleves, således kun en oplevelse af timelige eller endelige ting. Intet under at selve jeget eller de evige principper bliver helt borte for en hel serie af mennesker, der endnu står på et stadium, hvor de ikke har evne til at tilegne sig den indirekte oplevelse af de evige fakta, som det er den direkte timelige oplevelses formål at skænke individet. At samtlige medlemmer af denne serie derfor bliver benægtere af deres eget jegs udødelige og evige natur og alle de hertil knyttede evige faktorer, er naturligvis kun en selvfølge. Og den her skitserede analyse af jegets evige natur skal da heller ikke udgøre et fyldestgørende bevismateriale for denne serie af mennesker, men derimod kun være et foreløbigt holdepunkt for den modne eller absolut fremskredent udviklede forsker. Angående en mere udtømmende analysering må jeg henvise til emnets specialanalyser senere i "Livets Bog".
      Her har vi altså kun fået et foreløbigt holdepunkt eller skøn over den dybeste årsag til den skabelse, den energiudløsning eller kosmisk kemiske proces, som universets materie udviser. Vi har således her, før vi går over til den direkte analysering af materierne eller stofferne, fået et foreløbigt glimt af en "kosmisk kemiker" bag stoffernes reaktioner, eller en viden om, at der bag enhver form for energiudløsning findes "et levende væsen". Og at det således er ligegyldigt, om det er bundet af havet eller bølgens top, det er ligegyldigt om det er den dybeste afgrund eller den evige sne, om det er stormens susen eller det stille havblik, om det er den jagende sky eller den urokkelige klippeblok, om det er solens glødende indre eller det er de frosne have ved polerne, det er ligegyldigt, om det er engens blomsterpragt eller ørkenens øde sandbjerge, thi alle disse realiteter, deres form, farve, konsistens eller hele fremtræden er kosmisk kemiske processer, er resultater af bevidsthed, tanke og vilje ligesåvel som alle de af menneskene frembragte realiteter: huse, maskiner, skibe, kunst, litteratur osv. Intet kan blive til uden at være identisk med virkninger af de to forudgående principper: "det guddommelige noget" og dets "skabeevne". Disse to principper er urokkeligt til stede i absolut alt sanseligt, alt synligt. De åbenbarer sig for den udviklede iagttager ligesåvel i mineral som i kød og blod.