Livets Bog, bind 2
En seksuel akt eller undfangelse er en udløsning af elektriske kræfter. Klodernes tilblivelse er også baseret på en seksuel akt i makrokosmos
419. "Elektricitet" er således det første, der bliver til, når der skabes en fysisk klode eller et himmellegeme ude i verdensrummet, såvel som den også er det første, der bliver til, når et væsens organisme skal begynde at skabes. Hvad er en undfangelse, et samleje eller en seksuel akt andet end en udløsning eller forplantning af "elektriske" kræfter? - Begynder den ikke netop som en overordentlig livlig tankemanifestation, der omsat i praktisk handling på normal måde gennem de seksuelle organer forplanter sig til "sæden", der jo er organismens "frø", er en art fysiske "talentkerner". Ved denne stærke belivelse fra de pågældende væseners seksuelle tankemanifestation, der jo virker som en art ekstase, bringes, forudsat at den seksuelle akt er fuldkommen, sæden under betingelser, hvorved den kan komme til "spiring" og en ny organismes skabelse dermed tage sin begyndelse.
      Det første, der bliver til ved en organismes skabelse, er således en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre igennem fysiske kræfter. Og det er jo lige akkurat det samme, der sker ude i verdensrummet, når et nyt himmellegeme skal skabes. Et himmellegeme er jo i sin kosmiske analyse en organisme, er et fysisk manifestationsredskab for et jeg på samme måde, som vor egen fysiske organisme er et redskab for vort eget jegs manifestation på det fysiske plan. Og ligesom vor egen organismes skabelse ikke kan tage sin begyndelse uden igennem en seksuel akt, altså en overordentlig udløsning af dertil egnet tankeenergi, der igennem sin praktiske udfoldelse, dels bevirker sædens overførelse fra hankønsorganerne til hunkønsorganerne, og dels beliver sædkimene, så den nødvendige "spiring" eller udvikling kan tage sin begyndelse, således er også enhver klodes tilblivelse betinget af en forudgående overordentlig seksuel tankemanifestation af væsener fra makrokosmos.
      Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne "makrokosmiske seksuelle akt", udgøres af alt, hvad der eksisterer som "stjernetåger". Disse udgør således i virkeligheden udløst "makrokosmisk sæd". I denne "sæd" bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som "solsystemer". Disse udvikler sig igen videre og afslører sig også efterhånden som bestående af koncentrerede punkter, hvis lys er i stærk aftagende, ja, for nogles vedkommende endog helt udslukket. Disse mørke eller udslukkede punkter udgør det, vi kalder "planeter". En sådan "planet" udgør jorden.
      Da disse mørke kloder i mange tilfælde har knyttet til sig mindre "planeter", vi kalder "biplaneter", "drabanter" eller "måner", udgør de jo i sig selv også et system. Som bekendt har jordkloden dog kun en sådan biplanet eller måne. Men at jordkloden på anden måde også udgør et umådeligt system med myldrende liv og energifunktioner, ja, er en hel organisme med mikrovæsener i kød og blod, er jo forlængst blevet en kendsgerning for den udviklede forsker.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination