320. Men da det igennem en sådan proces eller skabelse har åbenbaret, at det netop har været i stand til at opbygge et fysisk legeme, og dette legeme, i sin udstyrelse og opbyggelse til det formål, det skal tjene, i allerhøjeste grad er udtryk for stor intellektualitet eller forudgående viden, bliver det også derigennem synligt, at denne intellektualitet har eksisteret forud for legemets skabelse eller tilblivelse. Da intellektualitet kun kan blive til igennem erfaringsoplevelser, må jeget således forud for det fysiske legemes skabelse have haft en tilværelse, hvori det netop har oplevet de erfaringer, der har gjort det muligt at skabe det nuværende fysiske legeme i netop den fuldkommenhed, det repræsenterer.
      Det bliver således her synligt, at jeget har været forud for sit nuværende fysiske legeme og i denne forudgående tilværelse endog været forsynet med skabeevne og intellektualitet fremtrædende i en sådan grad af vanebevidsthed eller "C-viden", at det har kunnet skabe sit nuværende fysiske legeme uden hjernemæssig viljeindblanding, men derimod udelukkende ved automatfunktion på samme måde som dets fodbevægelse under en spadseretur. Det tør vel nok forudsættes, at de fleste er klar over, at individet befordrer en sådan fodflytning ganske automatisk eller vanemæssigt uden anden hjernemæssig indblanding end den, der skal til for at bestemme vejretningen, det vil spadsere.
      Da en funktion kun kan blive til vane ved gentagelser, og vanen er det samme som automatfunktion, og jegets skabelse af sit fysiske legeme viser sig at være en automatfunktion, vil denne funktion således i sig selv være et uomstødeligt bevis for, - ikke alene, at jeget som "levende væsen" har eksisteret forud for sit nuværende fysiske legemes tilblivelse, men også at dette legemes skabelse kun er en ren og skær gentagelsesproces. Dette vil altså sige, at jegets skabelse af sit nuværende fysiske legeme kun udgør et enkelt led i en lang række skabelser af samme art. Det har altså forud for sit nuværende fysiske legemes tilblivelse så lang en række skabelser af fysiske legemer at se tilbage på, at denne skabelsesproces nu er en ren automatfunktion hos det.
      Men når evnen til at skabe nye fysiske legemer ligefrem er så dominerende, at den påviselig eksisterer som rutine-, vane- eller automatfunktion hos ethvert levende væsen, hvorfor skulle et sådant væsen så ikke igen skabe sig et nyt fysisk legeme eller redskab, når det gamle er udslidt eller på anden måde i sin nuværende tilstand kommer ud for en ødelæggende katastrofe og bliver ubrugbart? -
      At det samme væsen i sit ny fysiske legeme ikke har nogen erindring om disse sine tidligere legemer modbeviser intet. Thi det nuværende fysiske legeme står og falder ikke med erindringen. Den rent dagsbevidste erindring, individet er i besiddelse af, dækker jo slet ikke engang det nuværende fysiske legemes eksistens. Hvem kan huske sit fødselsøjeblik. Det er vist heller ikke almindeligt, at man kan huske sin etårs fødselsdag? - Ja, er der ikke meget mere fra det nuværende liv, man har glemt? -
      Men når det nuværende fysiske legemes første eksistensperiode således allerede fortaber sig i fortidens mørke, ville det da ikke være unaturligt, om de tidligere legemers eksistenstid ikke gjorde det samme?