421. Da jordkloden såvel som solen udgør organer i en endnu større organisme (mælkevejsvæsenets) og derfor må have hver sin mission eller opgave at løse, bliver det store spørgsmål, hvad disse opgaver går ud på. Også dette er let at svare på. Hver af de to klodearter repræsenterer jo højst forskellige kræfter. Vi er jo allerede blevet bekendt med, at solkræfterne var reaktionen af "salighedsvæsenernes" længselsenergiers møde med instinkt-, tyngde- og følelsesenergien, hvilket altså vil sige spiralens uintellektuelle energier. Sammenspillet af disse blev jo en forplantning af livets fysiske materier. Kort sagt, nævnte proces blev identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet "seksualisme". Alt solskin i verden er således "makrokosmisk seksualenergi". Det er altså denne energi, som i sin inderste kilde stammer fra de himmelske væsener, der er befordrende af al fysisk tilblivelse eller skabelse. Ingen fysiske organismer eller legemsopbygning ville være muligt uden en sols skin, dens lys og varme.
      Når vi ser på den store organisme, som jordkloden udgør et organ i, er det jo åbenlyst for alle, hvor vigtigt solkræfterne, hvilket altså vil sige "seksualenergierne", er, og hvor umådeligt et kraftcenter de samme energier forholdsvis repræsenterer i en organisme.