481. Dette "mellemkosmiske stof" adskiller sig altså i princippet ikke fra de realiteter, vi ellers plejer at kalde "stof". Med analysen af "mellemkosmisk stof" har vi derfor analysen af alle andre former for "stof" i verdensaltet. Disse udgør nemlig nøjagtig den samme analyse. De er levende væseners sammenslutningskategorier baseret på fælles ønsker eller begær.
      Når jordmenneskene ikke er vante til at opfatte de kendte materier eller stoffer på denne måde, skyldes det som nævnt et "kosmisk perspektivforhold". De har de nævnte stoffer på så lang "kosmisk afstand", at de ikke ser lokaldetaljerne og følgelig heller ikke de levende væseners fremtræden i eller bag stoffet. Disse stoffer eller materier er derfor fremtrædende for nævnte væsener som "individløse" og opfattes derfor af disse som "døde" materier. Og som sådan er de i århundreder blevet forsket af den begyndende videnskabs repræsentanter. Dog er man igennem denne videnskab nået frem til at kunne konstatere liv eller levende væsener, om end i en noget tåget eller højst ufuldkommen form, bag de vegetabilske og animalske stoffers forekomst. Derimod er man endnu ikke nået frem til at konstatere "levende væsener" i eller bag de mineralske materiers fremkomst. Denne materies umådelige ocean er endnu en død verden for nutidens materielle forskere. At der i den forekommer en urokkelig lovmæssighed, at den udtrykker ligeså store variationer i logiske reaktionsmetoder som de vegetabilske og animalske materier, at de har opdaget, at der i samme materie forekommer et væld af særlige individuelle kraftcentrer, de udtrykker som atomer, elektroner og lignende, har endnu ikke givet dem evnen til at se, at alt eksisterende stof, ligegyldigt under hvilken form og volumen det så end måtte forekomme, umuligt kan eksistere uden at være identisk med reaktionen af levende væseners fremtræden, er et resultat af forud bevidst tænkning, og dets bevægelsesarter eller virkemåde dermed er en bevidsthedsfunktion, og at alt stof eller materie, lige fra vand, sne og is ved polerne, til guld, sølv og kobber i jordens indre, er levende væseners frembringelser.
      Sand, sten og grus i ørkenen bliver således ligeså identisk med tankeklimaer, levende væseners manifestationer eller tilkendegivelser, som huse, møbler og maskiner i vort daglige liv. Men livet bag ørkenens sand, polernes is og metallet i jordens indre er så umådeligt langt tilbage i udviklingens lange kø eller fjern i jordmenneskets kosmiske horisont, at dets tilkendegivelser fortoner sig som en fjern udetaljeret tågemasse i denne horisonts yderste periferi, medens til gengæld livet bag huse og møbler osv. er så nær, at enhver af dets tilkendegivelsers detaljer bliver altdominerende i samme kosmiske horisont, bliver kæmpemæssige i forhold til horisontens fjerne ting og derfor let overskuelige som umiskendelige tegn på liv.
      Da livets tilkendegivelser i den omtalte horisonts fjerne periferi således viser sig en miniature i forhold til samme horisonts centrumsdetaljer, og derved for det jordmenneskelige sansesæt kommer til at fremtræde som "stof", vil vi her i "Livets Bog" kalde dette stof for "mikrokosmisk stof".