729. Men nu er livets oplevelse en altoverskyggende kendsgerning, og den eneste udligning, der kan udgøre den absolutte garanti for, at ovennævnte ejendommelige forskelligartede forhold, hvorunder væsenerne kommer til verden, ikke skal udtrykke det absolutte kaos, er genfødslen eller reinkarnationen. Den kristne kirke søger at docere en mening i dette forhold ved at forjætte et evigt liv efter døden med et "paradis" og et "helvede" til udligning af henholdsvis "det gode" og "det onde". Men en sådan senere udligning kan ikke retfærdiggøre et væsens nuværende kvaler. Og denne docering viser derfor kun, at menneskene ikke har været tilfredsstillet ved tanken om, at deres skæbner i deres nuværende jordliv skulle være en samling tilfældigheder og dermed være et udtryk for et virkeligt eller absolut kaos. Og da naturen, som før nævnt, ikke har noget absolut "kaos", ikke har noget absolut "spild" og således heller ikke har plads for nogen absolut tilfældighed, bliver det levende væsens genfødsel en uudslettelig faktor i dets kosmiske analyse. Igennem denne genfødsel kommer foreteelserne i væsenets nuværende skæbne ind under den samme fuldkomne logik som den, hvormed naturen i alle andre felter åbenbarer sig igennem liv og kredsløb.