771. Hvad er da stammen og grenene ved "livets træ"? – Hvordan er dets konturer, hvilket vil sige, dets ydre helhedsfremtræden? – Ja, det fremtrædende ydre for "livets træ" har tilfælles med almindelige træer og planter dette, at frembyde et velvære for synet, hvilket altså vil sige at være glædesfrembringende og dermed inspirerende og befrugtende for nyt liv. Hvad er vel skønnere i naturen end dette, efter en mørk og hård frostvinter at mærke forårets komme? – Og kulminerer dette forårets komme ikke igennem det nye udspringende løv rundt om på alle træer og planter? – Er det ikke et livgivende velvære både for sjæl og legeme at se vinterens blåsorte, bladløse skoves konturer blive til lysegrønne, strålende impulser? – Er det ikke dette, der bringer tusinder af små struber til at juble mod himlen? – Gøgen kukker ikke i bladløse skove, og lærken synger ikke gerne over isørkener. Kun forårets vældige kolorit, når det i farve og duft vælder frem fra skovens kroner, havens blomsterbede og markens grønne græs, kan bringe sommerens livsfylde til kulmination i de levende væseners dybeste, fysiske hjerterødder. Men tror man, det er anderledes med "livets træ"? – Tror man, at de vældige skove, der dannes af dette træ, har en mindre mission? –
      Selve begrebet "livets træ" er jo kun et gammelt symbolsk udtryk for alt, hvad der skjuler sig under "det treenige princip". Livets træ er altså i virkeligheden det samme som "det levende væsen". Medens "X1" og "X2" henholdsvis udgør dette træs stamme og grene, udgør "X3" dets vældige løvfyldte krone, safter og frugter, hvilket i dette tilfælde vil sige: energierne, bevægelserne, kræfterne, stofferne eller materierne. Disse nævnte realiteter udgør så igen kun den ydre side af alt, hvad der skjuler sig under begreberne: ønsker, tanker, vilje, oplevelse og manifestation. Og da dette igen er det samme som det, vi kalder "livet", har vi her materialet for "kronen" på selve "livets træ". Nævnte "krone" er jo ikke andet end en enhed, i hvilket disse kræfter af et samarbejdende jeg og dets overbevidsthed bliver tvunget til den opbyggende og nedbrydende reaktion, vi netop kalder manifestation eller skabelse, der igen aldrig i noget som helst tilfælde kan eksistere uden at udgøre en tilkendegivelse af dette overordnede jegs eller "guddommelige nogets" eksistens. Og det er en sådan selvstændig tilkendegivelse, vi kalder en "livsytring". "Kronen" på "livets træ" er det samme som det levende væsens samlede livsytringer.