Livets Bog, bind 3
Hvorledes en udtalelse eller sætning eller alt, hvad der overhovedet kan udtrykkes igennem sproget, kun udtrykker forandring af bevægelse og derfor umuligt kan berøre det "faste punkt", der oplever eller konstaterer bevægelsen
993. Ved således at iagttage Verdensgenløserens kosmiske ord og sætninger og den modtagelse og fortolkning, nævnte har været genstand for hos jordmenneskeheden, får vi et tydeligt billede af, hvor fejlagtige eller ufuldkomne opfattelser eller facitter kan være, når de ikke er baserede på det virkelige "faste punkt", men blot udgør "skabte" tings forhold til andre "skabte" ting. Jesu ord eller udtalelser er analyser baserede på det førnævnte uendelige og dermed evige "noget, som er". Da dette er evigt uforanderligt og derfor udgørende et absolut "fast punkt", bliver de samme ord eller udtalelser ligeså faste eller stillestående, hvilket igen vil sige: urokkelige eller uforanderlige. Når Jesus siger: "De, som gribe til sværd, skal omkomme ved sværd", er denne udtalelse en analyse hvilende på det samme "faste punkt". Ordene udgør en analyse af "bevægelsens" forhold til det "faste punkt". I sætningerne udtrykkes det "faste punkt" ved ordene "de" og "som", medens "bevægelsen" udtrykkes ved ordene "gribe", "sværd" og "omkomme". Disse sidstnævnte tre ord udtrykker således alle "det, der sker", det, der forvandles og derfor som nævnt er det samme som "bevægelse", medens ordene "de" og "som" udtrykker "det, der oplever det, der sker" og derfor nødvendigvis må udgøre det "faste punkt", uden hvilken oplevelsen af "det, der sker" eller "bevægelsen" umuligt ville kunne konstateres. Med hensyn til begrebet "sværd" må læseren erindre, at dette er "skabt" og dermed har haft en "begyndelse". Men da alt, hvad der har haft "begyndelse", også må ile mod en "afslutning" og således være en forvandling underkastet, er det identisk med "bevægelse". "Sværdet" er således ligeså godt "bevægelse" som "gribe" og "omkomme". Vi har således her for os i Verdensgenløserens udtalelse tre former for "bevægelse" og et "fast punkt". Den første "bevægelse", "sværdet", vil vi kalde "bevægelse 1". Den anden "bevægelse", der er udtrykt ved ordet "gribe", og som i dette tilfælde betyder det samme som "ombringer", vil vi udtrykke som "bevægelse 2", medens vi vil udtrykke den tredje "bevægelse", der er udtrykt ved ordet "omkomme", som "bevægelse 3". Og Verdensgenløserens udtalelse vil da i sin kosmiske eller inderste analyse kun udtrykke følgende: "Når "bevægelse 1" sættes i berøring med "bevægelse 2", opstår "bevægelse 3". Det er det absolutte indhold af Verdensgenløserens ord. Andet indeholder det ikke, og andet vil det umuligt kunne indeholde. Vi ser, at det "faste punkt" er ganske uberørt heraf og vil umuligt kunne berøres af noget som helst. "Bevægelse" bliver ved med at være "bevægelse", ligesom det "faste punkt" bliver ved med at være det "faste punkt". Men når det "faste punkt" i det hele taget nævnes, er det jo kun, fordi det er i dette, at hele oplevelsen eller konstateringen af "bevægelsen" eksisterer. Men det kan aldrig berøres af eller være identisk med selve "bevægelsen". Men dets tilstedeværelse er således en absolut betingelse for enhver konstatering af de nævnte tre bevægelsesarter, hvilke igen i realiteten vil sige: oplevelsen af livet.