Enhver form for "kærlighed" er i absolut forstand "seksuel behagsfølelse"
1136. Det fuldkomne væsens seksualorganiske struktur afviger altså fra "han-" eller "hunvæsenets" derved, at den reagerer overfor "næsten" uafhængigt af hvilket "køn" eller normalt specialvæsen, denne "næste" så end måtte udgøre.Dette lyder naturligvis ganske mærkeligt for det endnu som "mand" og "kvinde" stærkt fremtrædende jordmenneske, idet det jo ikke er i stand til at forbinde "seksuel reaktion" med anden form end den, der er gældende mellem "han-" og "hunvæsenet".Det forstår således slet ikke endnu, at en hvilken som helst sympati, ligegyldigt af hvilken art, den så end måtte være, udelukkende er "seksuel behagsfølelse", altså en slags "seksuel nydelse"."Moderkærligheden", "familiekærligheden", "sandt venskab", "kammeratskab" og lignende er en modificeret udstråling af absolut den samme "behagsfornemmelse" som den, der kommer til kulminationsudløsning i "han-" og "hunvæsenets" parringsakt.Der findes kun én sympati eller én slags kærlighed i universet, men den bringes til udløsning i form af alle de grader og afskygninger, metoder og principper, som måtte være nødvendige for skabelsen af det store spiralkredsløbs nuancering eller i skabelsen af livsoplevelsens kolorit.Den såkaldte "kærlighed" er således i absolut forstand "seksuel behagsfølelse"."Kærlighedens" drift kan udelukkende kun komme til udfoldelse i form af "kærtegn"."Kærtegn" tilsigter igen skabelsen af en "behagsreaktion" overfor dens objekt."Behagsreaktionen" kan kun udløses som en berøring af objektets mentale og fysiske sanser, hvilket vil sige dets organisme.Denne berøring er således udløsningen af "vellyst".Og hvad er den "seksuelle akt" mellem "han-" og "hunvæsenet" andet? -Tilsigter den ikke akkurat det samme? -Er denne akt ikke også udløsende en gensidig "behagsreaktion" i parternes sanser? -Er den ikke udløsningen af "kærtegn"? -Når to kammerater trykker hinanden hjerteligt i hånden til velkomst eller afsked, eller en mor kysser sin søn eller datter, ligeledes til velkomst eller afsked, er det en "kærtegnsudløsning", der finder sted, altså i princip nøjagtigt det samme som den seksuelle akt mellem "han-" og "hunvæsenet".Begge situationer er "seksuel reaktion", blot med den forskel, at medens "kærtegnsudløsningen" mellem "han-" og "hunvæsenet" udelukkende kun finder sted ved hjælp af de dertil særligt skabte "kærtegnsorganer" (kønsorganerne), finder "kærtegnsudløsningen" i de andre nævnte situationer ikke sted i kraft af særlige "kærtegnsorganer", men derimod ved hjælp af andre dele af organismen (hænderne, læberne og kinderne).Da denne den øvrige del af organismen hos "han-" og "hunvæsenet" ikke specielt er beregnet til at "kærtegne" med, kan "kærtegnsudløsningen" naturligvis ikke ved hjælp af denne del af organismen blive af en så stor følsomhed eller "behagsfornemmelse" som den, der gør sig gældende igennem de herfor særligt beregnede organer, der jo rummer organismens største og fuldkomneste materielle følsomhed for "behagsfornemmelse" ved direkte berøring.Nævnte udløsning kan da heller ikke for disse væsener her komme til kulmination uden netop igennem disse specialorganer.