Livets Bog, bind 6
"Jødernes konge" som et symbolsk udtryk for den højeste konge- eller gudsmagt
1993. At Kristus blev iklædt en afdanket kongekåbe og kronet med tornekronen var ikke blot en historisk begivenhed, men var i virkeligheden også et symbol på undergangen af kongemagtens fremtræden i jordisk, fysisk vælde og pragt. Vi ser således her den ydre fysiske kongemagts pragtklædning eller legeme blive afsjælet. Herefter skulle kongemagtens jordiske iklædning altså gå i forfald. Og i dette forfald ned til det totale ophør er den altså i dag på et stadium, hvor den som før nævnt kun er en skygge eller en slags efterladt dunst af, hvad den engang før har været. Men den virkelige kongeånd, der nu under tornekronen og i en almindelig uaccepteret mand fortsatte sin tilværelse på jorden, blev også af selve Pilatus proklameret som "jødernes konge". Pilatus kom herved til at proklamere en sandhed, der var en langt større kendsgerning og af et langt større horisontområde, end han selv eventuelt havde tænkt sig.