2153. Vor fysiske organisme er således, som vi har set, et meget genialt redskab, der er bygget så fint og fuldkomment op, at det i sin struktur og teknik ikke overgås af noget som helst af mennesker skabt materielt, fysisk redskab. Organismen er intet mindre end en helautomatisk fabrik, udstyret med apparater, ikke blot for teknik, kemi og automatik, men også for elektriske anlæg i allerhøjeste instans, en instans der langt overstråler, hvad man for tiden kender indenfor dette område, selv om man tager de nyeste og mest moderne elektronanlæg og lignende med i betragtning. Hele organismens funktion befordres, som før nævnt, udelukkende ved mellemkosmisk elektricitet. Ved denne drivkrafts anvendelse, både med og uden ledningsnet, beherskes hele organismens funktion og vedligeholdelse. Og der forekommer ikke noget som helst i organismen, der ikke udgør et eller andet organ, et redskab eller et apparat for en eller anden automatisk eller viljeført funktion. Dette organ udgør sammen med de øvrige organer eller apparater det mellemkosmiske, elektriske, tekniske, kemiske helhedsanlæg eller redskab, som det levende væsens fysiske organisme i sig selv er. Ved hjælp af dette geniale redskab kan dets ophav indvirke på og tilkendegive sig for fysiske omgivelser, ligesom det igennem det samme helhedsredskab kan opfatte omgivelsernes reaktioner og tilkendegivelser. Da den fysiske organisme således her er synlig som et redskab, som et apparatur, ja ligefrem er synlig som et fuldkomment fabriksanlæg, der drives ved en særlig elektrisk kraft, bliver det, i samme grad som dette forstås af den udviklede forsker, til kendsgerning for ham, at det levende væsen ikke er identisk med sin fysiske organisme. Dennes tilblivelse og undergang er således ikke væsenets tilblivelse og undergang. Men da organismen, fra et særligt synspunkt set, slet og ret kun er et redskab, et apparaturanlæg for jongleren med fysisk materie, er det klart, at denne jongleren, der i sig selv er det samme som den fysiske livsform, står og falder med dette apparaturanlæg eller den fysiske organisme. Men dette er i virkeligheden et almengældende princip, der, som vi her har set, ligeså godt gælder redskaber eller apparater opbyggede af levende materier som redskaber eller apparater, der er opbygget af døde materier. Hvis et menneskes eventuelle redskab eller apparat for en eller anden fysisk manifestation, f.eks. en flyvemaskine, bliver læderet eller knust, kan det ikke mere manifestere flyvning med denne maskine. Hvis en elektrisk lampe kortslutter, kan den ikke lyse. Hvis en elektromotor er kortsluttet kan den heller ikke anvendes. I alle apparater og redskaber, i hvilke elektricitet er den førende kraft, kan der opstå kortslutninger. Og de pågældende apparater kan ikke fungere, før de atter er gjort brugbare.
      Da det levende væsens fysiske organisme, som nævnt, er et elektrisk anlæg, kan den naturligvis også kortslutte. Da nævnte organisme er en kombination af mange forskellige apparater (organer), der hver især drives ved elektrisk kraft, kan de naturligvis hver især kortslutte, uden at de øvrige apparater kortslutter. Der kan derved opstå lokale kortslutninger i organismen. Dette vil i bedste tilfælde ikke betyde, at hele organismens funktion standser. Sådanne lokale kortslutninger kender menneskene ikke. De kender kun deres virkninger. Disse virkninger udgør alt, hvad der kommer ind under begrebet "sygdomme". Alle sygdomme udgør, i deres inderste analyse, som vi her skal se, mellemkosmiske elektriske kortslutninger ganske uanset, hvordan de så end på den, for de fysiske sanser tilgængelige overflade, måtte tage sig ud, og ganske ligegyldigt, hvilke navnebetegnelser de her har fået.