Livets Bog, bind 7
Guddommens bevidsthed og forhold til de levende væsener og de levende væseners forhold til Gud
2641. Guddommen og de levende væsener er således som nævnt urokkeligt sammenknyttede i en fælles kosmisk, organisk livsoplevelsesevne. Uden dette organiske fællesskab ville al sansning, al skabelse og dermed al livsoplevelse være en total umulighed for begge parter. Vi har således her fundamentet for al livsoplevelse, for al skabelse og dermed for hele verdensaltets eksistens og fremtræden som en evig levende åbenbaring af Guddommens bevidsthed og forhold til de levende væsener og de levende væseners forhold til Gud.