En hundehjerne og en menneskehjerne
105. Vi ser hjernen af en hund og hjernen af et menneske. Der er nogen forskel, men det var ikke den, vi skulle studere, det var det, at det er redskaber. På hvilken afdeling af hjernen vi så end peger, har den et felt. Det er akkurat ligesom et instrumentbræt, et radioapparat med lamper, ting og trykknapper osv. Fra det åndelige plan kan jeget igennem visse områder indsende sine åndelige bølger til hjernen, der så kan modtage disse åndelige bølger, der bliver omsat til tanke og til vilje og bliver ført ud til de forskellige lemmer, som skal benyttes.
      Ligeledes kan hjernen modtage indtryk igennem organismen. Disse indtryk går til hjernen og derfra over til den åndelige hjerne, og derfra kan jeget så opleve, ligesom det derfra kan manifestere. Hjernen er altså et redskab for jeget.
      Det er ikke hjernen, der oplever. Man kan sige "min hjerne", og "jeget har en hjerne", men man kan ikke sige, at "jeget har et jeg". Jeget har en hjerne, jeget har lunger, jeget har øjne og jeget har ører. Jeget har organismer. Jeget er altså det højeste. Men jeget er ikke tids- og rumdimensionelt ligesom hjernen. Hjernen er blevet til engang, den er blevet skabt, og den skal forgå. Men væsenet forgår ikke, som vi kommer til senere. Foreløbig kan vi se, at der er denne evige realitet bag ved alle levende væsener, ligesom bag ved universet.