Livsenhedsprincippet
126. Vi må komme til at lære at forstå, at vi er inde i et kosmos, som er billedet af de andre kosmos, både dem, der er neden under os, og dem der er oven over os. Menneskene er i et kosmos, hvor de samme principper udfoldes.
      De principper, der udfoldes ude i verdensrummet, kan vi ikke iagttage, fordi tiden der jo er kolossal. Årmillioner for os er måske kun ti år eller et år for et makrokosmisk væsen, og så kan vi som mikrovæsener ikke følge med, da vor levetid er ganske begrænset i forhold til væsenerne i makrokosmos.
      Men vi kan følge med her i vort eget kosmos, der er den bog, Gud har skrevet for os. Der kan vi se hele verdensaltets struktur, og vi kan se os selv. Vi er et univers for de levende væsener, der er inde i os. Disse animalske mikrovæsener har en organisme, som også består af levende væsener, og disse består igen af levende væsener. Således er der organismer inde i organismer helt ned i mikrokosmos. Så kommer vi til et område, hvor det for vore sanser går uden for tid og rum. Der er det ikke mere af nogen interesse, det er verdens ende for os, men det fortsætter.
      Opad går det op i det gigantisk store, hvor det også går uden for tid og rum for os.
      Vi kan se, at der er små væsener i vor egen organisme. De lever inde i vore kropsfunktioner. Vort blodomløb, vore kirtelfunktioner, vor fordøjelse osv. er naturkræfter for dem. Det er deres natur, deres kræfter, deres arbejdsmark. Deres livsvilkår findes derinde i os, og i mikroorganismerne er det samme også tilfældet, så i virkeligheden er vi selv et billede af det store univers.
      Så vil man måske sige, ja, det kan vi godt gå med til, det er vi jo nødt til at erkende ifølge videnskaben. Hvad med os selv? Mennesket er da ikke inde i nogen levende organisme. Det er da tydeligt at se, at sole og solsystemer farer rent tilfældigt rundt imellem hinanden. Men det kan kun det menneske sige, der ikke tænker. Det menneske, der slet ikke har tag i noget af det, som analyserne giver, er et menneske, der er analfabet i selve livsmysteriets opdagelse, for der kan ikke være noget tilfældigt.