Menneskene er nøje forbundet med jordkloden, solsystemet og mælkevejen
127. Vi er kommet af et mælkevejssystem, vi lever i et mælkevejssystem, og dette mælkevejssystem betinger vor sols udstråling, som igen betinger jordens tilstand, som igen betinger vore livsmuligheder. Alt dette er så umådeligt nøje forbundet, akkurat ligesom vort kød og blod er forbundet med hjertet, hjernen og kirtlerne. Således er vi forbundet med kloden.
      Vi kan ikke springe fra kloden ud i verdensrummet og leve i et tomrum, hvilket jo slet ikke findes, for i det såkaldte tomrum er der helt andre kræfter. Vi er nødt til at være her på kloden. Vi er bygget til at være her. Det er guddommeligt, at vi har øjne til at se det lys, vi lever i. Vi har ører til at høre de lyde, vi lever i. Der er mulighed for at få den føde og ernæring, vi skal have. Hele vor organisme er bygget nøjagtigt til de omgivelser og den natur, vi lever i.
      Vi kan ikke leve i solen med den organisme, vi har, men det forhindrer ikke, at andre væsener kan leve i solen med en organisme, der passer ind i de forhold. Det er jo levende alt sammen. Vi må huske på, at solens flammer, dens protuberanser og stråler og alt det, der sker på den, er logisk bundet. Det er meningen, at det skal udløse kræfter, der skal være til glæde og velsignelse for levende væsener.
      Ude i verdensrummet danner mælkevejene mærkelige figurer, som også kommer til at betyde noget for os. Hvis vi iagttager os selv, ser vi organerne som selvstændige funktioner, som apparater, der har den og den mission. Vi er ikke vant til se organerne som levende væsener. Men ikke desto mindre kendes det levende væsen derpå, at det udgøres af selvstændigt ledede energikombinationer, uafhængigt af hvad vi mener. At et væsen ikke har øjne eller ører, forandrer ikke sagen.