Vi må inddele tilværelsen i det evige og i det tids- og rumdimensionelle
164. Vi ser, at det samme princip er i hele strukturen. Hvorfor skulle det ikke også være i bevidstheden? Det er det samme. Det er også nødvendigt, at kontrastprincippet er i bevidstheden, og så er det, at vi kan komme til at se på livet på en helt anden måde. Vi må så inddele tilværelsen i det tids- og rumdimensionelle og det evige, og vi må komme til at forstå, at det tids- og rumdimensionelle er bare materien, som vi arbejder med, og det evige er vort eget væsen.
      Vi er herre over denne materie, og så bliver vi klar over, at de drab og mord, de lemlæstelser og ulykkelige tilstande, vi ser, ikke foregår i os, i det levende. Det foregår i den materie, som vi benytter os af. Den er beregnet til det. Derfor kan ingen dræbe, og intet kan i virkeligheden dræbes. Man kan kun standse visse manifestationsprocesser hos de forskellige. Når man dræber, myrder og ødelægger et menneskes fysiske krop, kan det naturligvis ikke længere manifestere sig i fysisk materie. Men det betyder ikke, at dette menneske ikke eksisterer mere. Det eksisterer og kan arbejde med de andre materier, som verdensaltet består af, og som vi ikke kan komme udenom, idet vi allerede kender dem som vor tankematerie. Vi ved jo, at tankerne eksisterer som bølger og stråler. De er ting. Vi kan ikke komme bort fra, at vore tanker også består af stof, men det adskiller sig fra det fysiske stof, ved at det ikke i den grad er tilgængeligt for drab og mord.