Grand Kursus
Solopgang i Kotagiri
179. Her ser vi en morgenstund. Der er et vældigt overdimensioneret mørke, og så er der noget lys, der begynder at komme til syne. Nu ved vi jo alle, at det var kedeligt, hvis ikke der skete en forandring, hvis det blev ved med at være sådan. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Der bliver et bedre forhold imellem lyset og mørket og imellem farverne, det hele bliver anderledes dekoreret. Dette billede symboliserer faktisk dyrets bevidsthed. Dyret har et overvejende mørke, det er meget uvidende, det har hadet og kampen for tilværelsen. Det drejer sig om at dræbe for at leve. Dyrets mentalitet begynder, akkurat ligesom kloden begyndte, med vulkanske, sorte tilstande.