Gibbonfoster
212. Billedet viser et foster af en gibbonabe. Man kan da ikke sige andet, end at det må være i familie med et menneske. Der er ikke så langt fra dette væsen og så til et menneske. Hvis man ikke vidste det, ville man bedømme det til at være et lille menneskebarn, men det er et gibbonfoster.
      Vi må komme til at forstå, at det hele er kommet af udvikling, at vi er kommet nede fra dyreriget, og at vi er gået længere op. Vi kan bare se på en enkelt dag. Hvad kan vi ikke have oplevet siden i morges? Hvilken viden kan vi ikke have tilegnet os i dag, som gør, at vi handler klogere og bedre i morgen? Og hvilken viden kan vi ikke have tilegnet os om ti år? Da kan vi have tilegnet os en kolossal viden, så vi slet ikke er til at kende igen i vor væremåde. Når der sker sådanne forvandlinger, ser vi side om side med det også nogle kropsforvandlinger. Planter forvandler sig til fuldkomnere og fuldkomnere stadier, hen til kødædende planter. Kødædende planter  bliver til primitive dyr, hvor man næsten ikke kan se forskel på plante og dyr. De vokser videre frem og bliver til de rigtige, fuldkomne dyr, og dyrene går over til at få en højere bevidsthed og bliver til mennesker. Det er Guds skabelse, det er den måde, Gud modellerer væsenet på.