Grand Kursus
Henrettelser
224. Mennesker henretter andre mennesker. Det er også dyrets princip. Menneskene dræber. Det viser også, at menneskene er i kredsløbets vinterzone. De dødsdømmer deres fjender, de henretter dem. Det er jo også dyret i mennesket. Dyret hævner sig og hader jo. Dyret dræber det, der kommer det i vejen, f.eks. væsener, som er dets rivaler. Der er ligesådan mennesker, der dræber andre mennesker, fordi disse er af en anden opfattelse. De mener, de er forbrydere, de er spioner, de er det og det, og så skal de dø. Det er heller ikke noget, man kan bebrejde dem. Jeg siger det ikke for at bebrejde nogen, men vi må jo se livet, som det er.