Grand Kursus
Soldaterinvalid
225.
Disse tendenser, der får menneskene til at myrde og henrette, er jo akkurat de samme energier, der får dyrene til at hævne og at dræbe.
Det kan vi ikke komme bort fra.
På billedet ser vi også virkninger af det dræbende princip.
Er det ikke let at se, at det går imod livets mening?
Det går ikke den rigtige vej.
Gik mennesket den rigtige vej, ville det ikke komme til at se sådan ud.
Der findes mange sådanne billeder og eksempler.
Det er ikke kun et enkelt menneske, som er blevet læderet, der er en masse mennesker, der er blevet lemlæstede under krigen.
Der er soldater, der har fået ansigtet fuldstændigt ødelagt, så de på kunstig måde må indtage næring.
Det er alt sammen noget, der viser tilbage til dyrets tilstand.
Det viser stadiet, mennesket står på.
Det viser, at dette mørke eksisterer som en kontrast til lyset.