Intet menneske kan synde, synden er en overtro
244. Fordi retfærdighed i tilværelsen ikke kan begrundes på basis af ét liv, lavede man sakramenter, hvor man kunne få syndernes forladelse. Men der er slet ikke tale om nogen synder. Der er slet ikke noget menneske, der kan synde. Synden er en overtro. Der kan aldrig nogen sinde ske andet, end at et menneske kan tage fejl. Det kan skabe noget, som det tror skulle have en anden virkning, og det får det ikke. Et menneske kan tage fejl. Det vidste ikke rigtigt, hvordan det skulle danne materien til for at få den virkning, som det ønskede. Alle disse forskellige lidelser og smerter, den vrede og bitterhed, som er menneskene imellem, er alt sammen baseret på menneskenes uvidenhed. Der er en total uvidenhed.
      Så vil man måske sige, jamen menneskene ved da godt, at man ikke må myrde, at man ikke må lyve og bedrage, at man ikke må stjæle osv. Men det ved de ikke. Hvis de gør det, så ved de det ikke. Kun de mennesker, der føler, at de ikke kan gøre det, fordi de føler, at det ikke er rigtigt, at de ikke har lyst til det, at det er imod deres natur, lader være med at gøre det. De ved, at det skal man ikke gøre.
      De mennesker, vi kalder forbrydere, ved udmærket, at de ikke må stjæle, lyve og bedrage, fordi det er forbudt ifølge lov- og retsvæsen, og fordi man ifølge almindelig kultur ikke kan bære sig sådan ad. Men ikke desto mindre er der en hel verden af mennesker, der ikke kan overholde disse samfundslove, en verden, vi kalder underverdenen, og hvis indbyggere vi kalder forbrydere. Disse mennesker ved hjernemæssigt, at vi andre og lovene siger, at det må man ikke, men de ved det ikke sjæleligt. De ved det ikke med sjælen, og derfor handler de, som de gør.
      Der er ingen tvivl om, at når en tyv begår indbrud og plyndrer et pengeskab eller tager andre værdigenstande, mener han, at det har han lov til, fordi disse andre mennesker ikke behøver at have al den rigdom. De har nok i forvejen. Han mener ifølge sine egne forhold, at det er retfærdigt.
      Et menneske, der myrder et andet menneske på grund af had, vil også mene, at det har den anden godt af, det manglede bare. Han skal have straf, han skal vide, at det kan han ikke gøre. Det er ligegyldigt, hvilken handling vi vil tage, så er den baseret på det enkelte menneskes retfærdighedssans. At denne retfærdighedssans så ikke er retfærdig, skyldes kun, at mennesket ikke ved, hvad retfærdighed er. Det handler efter det, det tror, er retfærdighed. Men der hører meget mere med til at komme til at vide, hvad retfærdighed er.