I kraft af udviklingsstigen er der en retfærdighed i tilværelsen
245. For at forstå, hvad retfærdighed er, kræves alle de analyser, vi har gennemgået her i dette kursus. For at komme til at forstå den rigtige retfærdighed, må man komme til at forstå, at den nuværende tilværelse kun er et lille sekund af det, vi lever. Et liv er kun en lille bitte epoke, og denne lille epoke afslører, at vi slet ikke kan have begyndt i denne epoke. Der er ingen, der står ved en begyndelse. Nogle er langt fremme, og nogle er ikke så langt fremme, men der er ingen, der står ved en begyndelse. Nogle mennesker fødes med intellektuelle evner og begavelse. Nogle børn vokser hurtigt frem til at kunne tale, til at kunne forstå, men det er ikke nogen begyndelse. Vi ser, at de ikke alle sammen når lige langt frem. Nogle børn standser op på et særligt trin, andre kommer lidt længere frem, og nogle kommer endnu længere frem. Hvorfor er der sådan en forskel, når de har levet lige længe? Et tiårs barn måtte være som et andet tiårs barn, et tyveårs menneske måtte være som et andet tyveårs menneske, men sådan er det slet ikke. Nogle tyveårige mennesker kan være meget primitive, og andre tyveårige mennesker kan være højt begavede. Vi ser, at de ikke står på det samme stadium.
      Menneskene er under udvikling, hvor de bliver omdannet fra en primitiv til en mere fuldkommen tilstand. Der er intet menneske, der kan sige: "Jeg er det fuldkomneste væsen. Der er ingen over mig". Det kan heller ikke sige: "Jeg er den dummeste, der er ingen, der er så dum, som jeg er". På denne udviklingsstige er der hele tiden nogen, der er under, og nogen, der er over.
      Hvorfor er der en udviklingsstige, hvis vi kun har ét liv? Dette nuværende liv er akkurat lig et vindue, som vi kan se ind igennem. Der kan vi se et enkelt trin af den stige, som var til, før vi kom til verden, og som selvfølgelig vil fortsætte, når vi er færdige med vor nuværende tilværelse. Der kunne ikke være en stige med trin, hvis der kun var ét liv. Hvorfor i alverden skulle et menneske have et helt liv i lidelser og smerte, og så dø og dermed færdig? Og et andet menneske skulle være mægtigt lykkelig hele livet. Der kan da ikke være nogen retfærdighed i det, og det er jo skrigende imod, hvad vi ser af naturens andre skabelser.