Ethvert kredsløb er et led i en kæde
248. Vi har disse fire årstider i alle kredsløb, men da der er en begrænsning for vor sansning, vil der også være en grænse for, hvor store kredsløb vi kan se. Vi kan ikke se længere, end vor krop tillader. Det største kredsløb, vi kan se, er et jordliv. Ved slutningen af et jordliv er kroppen opslidt, og vi kan ikke se flere jordliv med denne krop. Forbindelsen med den psykiske verden er endnu ikke særlig fuldkommen. Denne forbindelse er lukket af, så menneskene kan ikke i særlig grad vide noget om det psykiske bag de fysiske realiteter, når de er fremme i den vågne dagsbevidsthed. Derved er der opstået den overtro, at man dør. Men der er ikke noget som helst, der dør.
      Intet kan dø. Det er ganske udelukket. Materien, kroppen, formerne kan dø, men de har jo aldrig været levende. Kun jeget og overbevidstheden er levende. Kroppene består af levende væsener, som ikke dør, de passerer videre i deres kredsløb. Men den form, volumen osv., kroppen havde, forsvinder og går over i en ny form. Men den har aldrig været levende, altså dør den ikke. Det, der er levende, må evigt være levende, og det, der er dødt, må evigt være dødt.
      Der er ikke noget dødt, der bliver levende, og der er ikke noget levende, der dør. Det viser naturen ganske tydeligt. Derfor må vi forstå, at det kredsløb, der danner vort jordliv, må være analogt med de øvrige kredsløb. Et kredsløb vil altid være et led i en kæde af lignende kredsløb. Døgnet er et led i en kæde af døgn, året er et led i en kæde af år, sådan er alle kredsløbene. Når vi så kommer til et kredsløb, som vi ikke kan overskue, har vi jo ikke noget grundlag for at tro, at det ikke skulle fortsætte, når hele den øvrige del af universet, som står til rådighed for os, viser, at ethvert kredsløb er et led i en kæde af kredsløb. Det er det fundament, som vi er forpligtigede til at skulle acceptere, hvis vi vil være logiske. Hvis vi siger noget andet: "Ja, det ved man da ikke, det kunne jo være, at det var noget andet". Men det har man ikke noget grundlag for. Skal man holde sig til noget, som skal danne en livsbasis, må det være på grundlag af det, som hele universet viser. Det normalt intellektuelle menneske er nødsaget til at måtte anerkende dette.