Udviklingsstigen
249. Vort nuværende jordliv kan således kun være et led i en kæde af jordliv. Det passer også med den udviklingsstige, vi kan se. Der er væsener under os, og der er igen væsener under disse væsener. Vi kommer til at se, hvordan det fortsætter ned i dyreriget, og hvordan de højest udviklede dyr er kommet fra lavere udviklede dyr, og de lavere udviklede dyr er kommet fra de højere udviklede planter, og højere udviklede planter er kommet fra lavere udviklede planter, og lavere udviklede planter er kommet fra mineralmaterien. Alt dette er befordret, ledet og styret ved det ikke tids- og rumdimensionelle liv, som er bagved.
      Det er så tydeligt at se for dem, der træner sig op i det. Derved kommer de til at se, at vi står midt i vor tilværelse, midt i en kæde af liv. Efter vor fødsel, igennem vor barndom, ungdom osv., har vi oplevet mange ting, gjort erfaringer og fået en viden, vi ikke havde før. Vi er mere udviklede, end dengang vi blev født. Når vi når graven, har vi fået en hel del viden, som vi ikke havde, dengang vi blev født. Derfor ser vi, at denne udviklingsstige fortsætter.
      Men hvad skal man med den viden? Hvad skal man med den begavelse? Hvorfor skulle man træne sig op i fysisk begavelse, fysisk genialitet, hvis man aldrig nogen sinde skulle komme tilbage til den fysiske verden? I den åndelige verden har man ingen brug for fysisk genialitet. Det er en stråleverden, en tankeverden, hvor man ikke møjsommeligt skal overvinde den tunge materie. Materien lystrer tanken.
      Det hele vidner om, at vi er i en forvandlingsproces, og det passer også sammen med Bibelen, der siger, at Gud dannede Adam af ler. Leret er udtryk for materien. Adam er kroppen. Kroppen bliver dannet, men bagved er det levende væsen. Dér er det evige liv.