Mental forrådnelse
277. Mennesket har altså en stor bevidst åndelig tilværelse, og denne åndelige tilværelse kan ikke trives side om side med mord og drab. Et menneske, som går og er fyldt med vrede, had og martyrfornemmelse over, at de og de eller han eller hun er sådan og sådan, er jo afskåret fra at kunne opleve livet i glæde og lykke. Selv om et sådant menneske har det aldrig så godt på alle andre områder, har det dette kompleks, som for menneskets vedkommende er det samme, som forrådnelse er på det fysiske plan.
      Når et område bliver afskåret fra den naturlige livgivende næring, går det i forrådnelse, fordi det ikke indgår i kredsløbet. Når visse bevidsthedslag inde i mennesket på grund af den dyriske mentalitet sættes ud af funktion, må dette område også gå i forrådnelse, gå i opløsning. Det er også det bedste, for ellers ville det blive ved med at være inde i bevidstheden. Det må opløses, det må fjernes.
      Men denne opløsning kan ikke foregå, uden at det bliver en ubehagelig tilstand. Det giver en ubehagelig indblanding i ens oplevelse af lykke og glæde. Situationen i dag er altså sådan, at mennesket endnu i sig har levninger fra dengang, hvor det levede på lavere trin og var et dyr, hvor det var en livsbetingelse, at man måtte forsvare sig, at man måtte være den stærkeste. Der havde det ikke noget med ret at gøre, det drejede sig om at være den stærkeste og at slå det andet ned, der var i vejen. Betingelsen var jo sådan, at dyrene måtte leve af andre dyrs organismer, og selvfølgelig var en sådan tilværelse udelukkende baseret på angreb og forsvar. Lige så længe som mennesket også lever i denne angrebs- og forsvarsbevidsthed, er der et dyrisk område i dets bevidsthed, og det er jo det, vi ser. Den menneskelige tilværelse, den menneskelige kultur, består af de to realiteter. Der er et område, hvor der er fred, lykke og kultur, videnskabelig og kunstnerisk udvikling osv. Så er der et andet område, hvor forrådnelsen eksisterer, hvor det hele befordres ved det dyriske princip, at dræbe, myrde, straffe, hævne, undertrykke, at være den overlegne osv.