Bevidsthed og tænkning er en kosmisk-kemisk udfoldelse
280. Man kan ikke udløse ulogiske handlinger og lave ulogiske skabelser, uden at det må blive en tilsvarende strøm af katastrofer. Tænk, hvis man i den tekniske, kemiske og kunstneriske verden skabte lige så ulogiske processer! – Så ville der hverken være kunst eller være noget som helst fuldkomment i det, vi ser, så ville disse skabelser, disse strålende, mirakuløse vidundere, ikke stå der. Logiske skabelser vil være medvirkende til at skabe en guddommelig lysets tilstand for menneskene senere hen, når de får evne til at tænke logisk i alle de andre felter, som de endnu ikke kan tænke logisk i.
      I den moderne videnskab ser vi den begyndende fuldkomne menneskelige bevidsthed. Videnskabens skabelser er udelukkende baseret på, at man her kan se den fulde sandhed. Man kender stoffernes reaktioner til bunds. Man ved, hvordan en reaktion opstår, når de stoffer bliver sammensat. Man ved, hvordan man skal bære sig ad for at få tingene til at gå i harmoni, så at det færdige resultat kan være til glæde og velsignelse.
      Det er jo det, den moderne videnskab udløser. Den bør også på andre områder være et vældigt eksempel, men det tænker mennesket ikke på. De tænker ikke på, at de i deres væremåde skal udløse en hel masse manifestationer. De skal arbejde med en vældig masse kemi, en vældig masse forskelligartede stoffer. Men det er ikke stoffer, de sådan kan tage med hænderne. Det er psykiske stoffer, det er andre menneskers reaktioner. En bevidsthed er jo en kosmisk-kemisk udfoldelse.
      Tankearter er kræfter, og de kan virke vældigt livgivende, behagelige og opmuntrende, og de kan virke dræbende, dødbringende og ødelæggende, de kan bringe folk til livslede og selvmord, bringe dem til had og forfølgelse, til krig og lemlæstelse. Det er sådanne kemiske reaktioner, menneskene har med at gøre i det daglige liv.
      Man er omgivet af en hel masse mennesker, der hver har sine egne reaktioner, og disse reaktioner bestemmes af, hvilket trin de står på i deres udvikling. Det menneske, der vil være en fuldkommen livskunstner, må være en vældig fuldkommen teknisk ingeniør på dette område. Det må jo studere disse kræfter, det må studere de menneskelige udslag. Det må lære at forstå, hvorfor det forholder sig sådan, for ellers kan det jo ikke selv udløse den skabelse af væremåde, der kan være til glæde for det selv og for de andre. Hvis et menneske ikke forstår dette, vil det derimod udløse en væremåde, der laver katastrofer her og der. Det vil ikke blot blive til lemlæstelse, forargelse, synd og elendighed, men også til sygdomme i dets egen organisme.