Grand Kursus
Syndernes forladelse
282.
På symbol nr. 20 over syndernes forladelse viste jeg jo, at hvis et menneske udsender en mordbølge, der har så lang tid i rummet, at den først kommer tilbage i det fjerde liv, kan det ikke længere modtage denne bølgelængde.
Det er nemlig ikke så lidt, et menneske nu udvikler sig i fire liv.
Da udvikler det sig så meget, at det slet ikke mere kan myrde.
Kan et menneske myrde i dag, kan det i hvert fald ikke myrde fire liv fremme i tiden.
Da er det færdig med at myrde.
Det kan ikke med had og som hævn bevidst myrde og dræbe mere.
Og når det ikke kan det, har det ingen brug for denne oplevelse, så er det i en tilstand, hvor det ikke kan modtage bølgelængden.
Ligesom en radio skal indstilles på Berlin for at få Berlin, eller på New Yorks bølgelængde for at få New York, skal et menneskes indstilling også være på den samme bølgelængde som de karmabølger, der kommer tilbage.
Et menneske kan ændre sin bølgelængde ved at forandre sin tilværelse.
Hvis det ikke mere kan myrde og dræbe, hvis det ikke mere har denne handlemåde, kan det heller ikke modtage denne bølgelængde, og så opløses det.
Således har menneskene altså i sig denne evne til at udrense sig. (Se stk.
274,
295,
317,
542)