Evas skabelse, hankøn og hunkøn
290. Vi kan se, at dette syndefald er et princip, ved hvilket tingene bliver reguleret. Syndefaldet danner en periode, hvor menneskene kan komme ind i en tilstand, hvor de lærer mørket at kende, hvor de kommer til at handle i mørkets ånd, sådan som menneskene og dyrene nu gør, hvor de kommer til at leve i denne mørke verden, hvor der er mord og drab.
      Det, at de kunne blive ført ind i mørket, ville aldrig nogen sinde kunne ske, hvis de ikke blev dannet om til hankøns- og hunkønsvæsener. Hele mørkets princip, alt, hvad der findes af mørketilværelse, er baseret på hankøns- og hunkønsprincippet. Men alt, hvad der hedder kærlighed, fuldkommenhed, altså rigtig menneskebevidsthed, er baseret på en organisk tilstand, hvor de ikke er hankøn eller hunkøn, men de to køn går op i eller danner et nyt køn, der bliver et kærlighedskøn, om jeg så må sige.
      Ligesom hankønnet og hunkønnet bevirker forelskelse og dragning imod det andet køn, således bevirker den menneskelige seksualisme dette, at mennesket elsker alt, hvad der er fuldkomment. Det elsker mennesket i mennesket. Der er ikke noget om, hvorvidt det er kvinde eller mand, om det er dyr, om det er en bandit eller en helgen. Det elsker det guddommelige inde i alle væsener. Det har denne vidunderlige evne til at fornemme og føle vældig sympati, fordi det føler, at det er ét med det evige bag ved disse væsener. Det er jo en følelse, der ikke er så meget udviklet hos menneskene, fordi de endnu naturligvis i vældig grad føler hankøns- eller hunkønssympati, og derfor kan de jo heller ikke få den fulde kosmiske oplevelse, så længe de er bundne i disse tilstande. Det er organiske processer, det kan ikke være anderledes. Det må være således, som de organer i øjeblikket er, men de vil ikke blive ved med at være sådan. Organerne i dem vil udvikle sig frem imod en tilstand, hvor de ikke mere er hankøn og hunkøn, som jeg skal vise på et billede om lidt.
      Når Bibelen taler om Evas skabelse, står der, at Gud lod Adam falde i en dyb søvn, og så tog han et ribben ud af Adam, og deraf dannede han kvinden. Det skal jo betyde, at på et givet stadium skete der en kosmisk proces i den indre tilstand. Det, at et ribben blev taget ud, skal udtrykke, at det var en indre organisk proces. Det var en berøring af de to poler, som var i Adam.