Kimen til alt det onde
293. I kraft af dette seksuelle princip kan væsenerne aldrig nogen sinde glemme paradisets have. De kan glemme det, sådan som det i sin virkelige kosmiske struktur er i detaljer og teknik, men de har alle sammen i sig en dragning imod en højere tilværelse, et håb om at komme til det bedre. Alle har et håb om at nå til noget, der er bedre. Det er altså noget, der ligger i denne seksuelle tilstand.
      Når væsenerne kom ned i denne dyriske verden, var det ikke blot for at give dem evne til få dette lille glimt af salighed. Den er også givet dem af en anden stor grund, nemlig at de kan formere sig. De kan ikke leve videre og befordre deres fysiske tilværelse, hvis ikke de får forbindelse med det modsatte køn. Det er blevet en absolut livsbetingelse, og derfor bliver det modsatte køn det højeste for væsenet. Det drages imod det modsatte køn, det bliver hele dets tilværelse. Disse udløsninger bliver så taget i brug for at befordre forplantningen. Forplantningen befordres jo automatisk, for hvis det stod til dem selv og var frivilligt, ville der jo ikke blive megen forplantning.
      Men der opstod også en tilstand, der ikke eksisterede i de højere verdener, nemlig ejendomsbegæret, fornemmelsen af at man må eje og besidde dette andet væsen. Det er nødvendigt for ens lykke og glæde, at man besidder dette væsen. Sådan er det en gensidig fornemmelse. Dyrene parres, fordi de har denne vidunderlige dragning imod det andet køn. Når de så drages sammen og går i en højere enhed, opstår den salighedstilstand, som de har forladt i den givne situation. Dette væsen er bygget til at have forbindelse med det modsatte køn.
      Det er ikke nogen livsbetingelse, at væsenet skal have forbindelse med sit eget køn, tværtimod, det frastødes det af. Det kan jo ikke have nogen særlig glæde af det, det frastødes af. Desuden er dets eget køn en konkurrent, en medbejler, og så bliver der jalousi og skinsyge, og det er den første begyndelse til alt det, der senere bliver til verdenskrig og brintbombens skabelse. Det er kimen til alt det onde, der senere kommer til at opstå. Alt det med ejendomsbegær, det med at slå de andre ned og selv blive hævet op, bliver befordret ved denne forandring af poltilstanden. Denne tilstand kunne selvfølgelig først komme til sin rigtigt vældige udfoldelse, da væsenet også begyndte at få intellektualitet.