Sygdom og drab i mikrokosmos
353. Vi har tidligere set, hvordan sygdomme kan opstå inde i organismen, og hvordan de ser ud nede i atomverdenen (symbol nr. 45-66). Fra vort syn her i mellemkosmos kan man f.eks. ikke se nogen ild. Men når man vandrer dernede, vil man kunne se det, man her kalder reaktioner, f.eks. en fordøjelse. Vi ved, at i en fordøjelse foregår der en kemisk proces. Denne proces i maven er en vældig drabsproces. Maven er organismens laveste område, det er dens dræbende område (symbol nr. 67-69).
      Det ufuldkomne væsen skal stadigvæk leve i det dræbende princip. Det er jo dejligt, at vi mennesker er nået så langt frem, at vi ikke behøver at dræbe dyr, at dræbe mennesker, men engang var det nødvendigt. Dengang vi var dyr, måtte vi dræbe. Men når man spiser kød, animalsk stof, dræber man en hel masse tænkende væsener i mikrokosmos. I kødet er der nemlig levende liv, i kødet er der beboede verdener. Alt, hvad der er animalsk, består af tænkende væsener, der kan føle smerte, angst, skræk, lidelse. Man må vænne sig til at forstå, at selv om det er ganske småt, er der også tale om drab. Det spiller ingen rolle, at det er småt. Det er det samme liv i mikrokosmos og mellemkosmos, og det er derfor, vi lærer det her i dette verdensbillede. Det er et billede af hele det øvrige liv, og derfor skal vi i det fysiske liv trænes op til fuldkommenhed. Derudfra har vi et vældigt grundlag til at lære at tænke rigtigt, når vi på vor tanke skal rejse ind i de andre områder.