Andromeda-tågen
374. Ude i verdensrummet ser vi, at partiklerne også er grupperet i systemer, og vi ser også en vældig stilhed. Vi kan se på disse systemer igennem årtusinder, uden at de ændrer sig. Men ikke desto mindre så er det i vældig forvandling. Der er vældige bevægelser, men for os er der stilhed alle vegne. Det er kun i vort solsystem, at vi kan se planeterne fare af sted med stærk fart, fordi de ligesom jorden drejer rundt om sig selv og rundt om solen. De store stjerner og sole ude i verdensrummet står faktisk næsten stille for os, fordi de repræsenterer så gigantiske afstande, at vi skulle have meget, meget længere liv, tusinder af gange længere levetid, hvis vi overhovedet skulle kunne se den mindste bevægelse fra et lille sted til et andet. Det er så gigantisk.
      Da vi var nede i mikroverdenen og så op til vor egen krop i den forstørrelse, så vi det samme, som vi nu ser i denne stjernegruppe på billedet. Vi ser stjerner, der danner grupper, der danner figurer.