Den materialistiske videnskabs begrænsninger
38. For skabelsen af fred, harmoni, lykke og glæde er det ligegyldigt, hvor meget man kender til sol, måne og stjerner. Det er ligegyldigt, hvor meget man kender til atomkraft osv. Det kan ikke være nogen trøst, når mennesket skal til at dø. Når det er bange for døden, er det ingen trøst, at man har en vældig viden om de fysiske kræfter og materiens funktioner. Hvad er døden? Man ved ikke, hvad det er. Nogle er bundet af forestillinger om, at så ophører man med at være til.
      Denne vældige viden om materiens funktioner hjælper naturligvis inden for medicin og lægevidenskab. Man kan lave medicin og lægemidler, men vi vil aldrig nogen sinde se, at man ved medicin eller operation alene kan fjerne sygdommene. Hospitalerne må bygges større og større, stadig større. Tusinder og atter tusinder af mennesker ligger i dette øjeblik på hospitaler og bliver opereret, noget bliver skåret ud, og noget bliver lappet på osv. Det er glimrende, at det kan gøres, og det sker også takket være denne lille del, som allerede er blevet til i Guds billede. Men det er jo ikke løsningen.
      Løsningen er, at man aldrig skal blive syg, at der aldrig skal være brug for operation, at der aldrig skal være brug for hospitaler. Det er meningen. Så kan man sige, hvordan kan man vide det? Hvordan kan man vide, hvad der er livets mening? Det er jo netop det. Tidligere har menneskene måttet holde sig til Bibelen, og det andre siger. Men nu er tiden kommet, hvor de har gjort sig til herre over den fysiske materie. Så kan man ikke i det ene øjeblik stå med kendsgerninger og realistisk sandhed på et felt, og så på et andet meget vigtigt felt tro på formodninger og forestillinger. Det er de for længst vænnet af med. Derfor vil man også have konkrete oplysninger om naturens processer.